Sådan klarer det danske boligmarked sig gennem coronakrisen i forhold til resten af Europa

Ligesom i Danmark ser det ud til, at boligmarkederne i det meste af Europa kommer gennem coronakrisen med prisstigninger. Se her, hvordan boligpriserne har udviklet sig i de forskellige lande – og hvor Danmark ligger.

Trods coronakrisen er boligpriserne i andet kvartal 2020 steget i det meste af Europa sammenlignet med samme tidsrum året før, viser nye tal. Daniel Leal-Olivas/AFP/Ritzau Scanpix

Danmark er ikke ene om at trodse coronakrisen, når det kommer til prisudviklingen på boligmarkedet.

Nye tal fra Eurostat viser, at de europæiske boligpriser i gennemsnit lå næsten 5,0 procent højere i andet kvartal 2020 sammenlignet med samme kvartal året før.