Sådan holder du koncentrationen

Det er vigtigt at holde opmærksomheden fanget ved egne opgaver, men de åbne kontorlandskaber gør det svært at bevare koncentrationen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Du har 20 minutter til deadline. Umiddelbart er det ikke uoverskueligt at nå, men koncentrationen er ingen steder at finde. Hver gang du er ved at have gelejdet hjernen på rette spor, så popper en mail ind, telefonen ringer og en kollega taler højlydt. Koncentrationen er fuldstændig væk.

Svigtende koncentration er et problem, der kan rettes op på. Såvel som du kan træne din krop fysisk, kan du også styrke og forbedre din koncentrationsevne.

Neurofeedback, også kaldet hjernetræning, kan blandt andet give bedre overblik og hjælpe til at fokusere mere intenst.

- I en verden, hvor alle kræver ens opmærksomhed, er det at kunne styre sin koncentration noget af det vigtigste. Bliver man hele tiden forstyrret, kommer man aldrig til bunds, siger Erik Hoffmann, hjerneforsker og medstifter af Mental Fitness og Forskningscenter.

Den såkaldte neurofeedback, som Mental Fitness og Forskningscenter udfører, er ifølge Erik Hoffmann den mest effektive måde, du kan træne din hjerne. Det foregår ved, at nogle elektroder skaber forbindelse mellem din hjerne og en computer.

For at træne din koncentrationsevne skal du træne hjernens beta-bølger. Når du rammer de rette bølger, giver computeren feedback – eksempelvis i form af lyd. Den øjeblikkelige feedback hjælper til hurtigt at lære at ramme de ønskede hjernebølger.

- Det er ligesom at lære at spille klaver. Du hører hele tiden, hvad du spiller, siger Erik Hoffmann.

I hverdagen er det dog muligt at gøre mindre ting, der kan styrke din hjerne. Hjerneforsker Erik Hoffmann giver her nogle simple råd.