-
Bella Center håber at kunne øge sin byggeret og vil, med ny ejer i ryggen, investere for et par milliarder - selv om Bella Sky-hotellet har drænet kassen.
1 / 9
-
Bella Sky Comwell-hotellet udløste en stor nedskrivning, fordi det arkitektonisk flotte hotel blev dyrere end ventet og har fået færre gæster end spået.
2 / 9
-
Endnu har Bella Center ikke fået tegnet en masterplan, men vil udbygge kongrescentret - det skal fylde flere af de 812 værelser på Bella Sky-hotellet.
3 / 9
-
På de store p-arealer uden for selve kongrescentret vil Bella Center blandt andet bygge kontorer og boliger. I forvejen lejer koncernen ud til kontorer og permanente udstillinger.
4 / 9
-
I 2002 fik Bella Center egen metrostation, og det vil være et aktiv, hvis eller når koncernen bygger nye boliger og kontorer.
5 / 9
-
Bella Centers byggeplaner har ligget på hylden siden 2010, men kun en multiarena er helt droppet - for i mellemtiden er Copenhagen Arena søsat et par metrostop længere mod syd og med ventet åbning om godt to år.
6 / 9
-
Det store FN-klimatopmøde i 2009 gav stor omsætning og kæmpe PR til Bella Center og Danmark som kongresland, og trods finanskrisen vil koncernen udvide sin kapacitet.
7 / 9
-
Kort før klimatopmødet i 2009 var også den olympiske komite samlet i Bella Center. Præsident Obama og fru Michelle kom hertil for at præsentere hjembyen Chicago som OL-vært i 2016, men kongressen valgte dog Rio de Janeiro.
8 / 9
-
Bella Center åbnede i 1975 på en åben mark - i dag er kongrescentret nærmest omkranset af den tæt bebyggede Ørestad og håber derfor at kunne bygge mere selv.
9 / 9