Sådan beregner du din nye boligskat

Hvis du ikke kan vente til 2024, er her en guide til, hvordan du kan få en fornemmelse af, hvad din boligs ejendomsskat bliver med de kommende nye vurderinger, der begynder at rulle ud i år, og de nye skattesatser, der følger efter.

I de kommende år får ejerboliger i Danmark nye ejendomsvurderinger og -skatter. Arkivfoto af villakvarter i Brønshøj i København. Thomas Lekfeldt

Mange boligejere venter i spænding på, hvordan Skat vil vurdere værdien af deres boliger – og dermed, hvor meget der skal betales i ejendomsskatter i fremtiden.

Skat udløser først spændingen i 2024. Men der findes en vej til, at den enkelte boligejer kan få en fornemmelse af, om ejendomsværdiskatten stiger eller falder for lige præcis deres bolig.