Så ruller ErhvervsBladets Vækstbus

Vækstbussen. Første uge i december er der rådgivning til vækstorienterede virksomheder i hele Danmark, når Vækstbussen kører ud til de regionale væksthuse.

For andet år i træk ruller Vækstbussen nu ud for at fortælle, om de muligheder den rette rådgivning giver virksomheder, der ønsker øget vækst.

Bussen er ladet med fem erfarne rådgivere, der har samlet gode råd til virksomheder i voksealderen, og ifølge en af dem, advokat Peter Herskind, er der et behov.

- Ideen kommer af, at vi ser et enormt rådgivningsbehov blandt vækstorienterede virksomheder. Der er mange barrierer og vi kender ikke dem alle sammen. Mange mener for eksempel, at rådgivningen bliver for akademisk, så der handler primært om at gøre opmærksom på, at flere kan få noget ud af det, siger han.

Peter Herskind er partner i PRO Erhvervsadvokater – og siger selv, at han arbejder med personalesager fra a til z.

Ansættelse og personalejura er også det fokus Peter Herskind vil lægge, når han rykker ud som en af Vækstbussens fem rådgivere.

Vækstbussen kører i løbet af uge 49 rundt til fire af landets fem regionale væksthuse, hvor virksomheder i nærområdet er inviteret. Mandag er der rådgivning til virksomheder i hovedstaden, og fra tirsdag befinder bussen sig i Jylland.

Skaber opmærksomhedEt af Vækstbussen stoppesteder, på turen rundt i Danmark, er Væksthus Nordjylland. Her glæder Væksthusets direktør Flemming Larsen sig over tiltaget. Han håber på, at det får flere virksomheder til at overveje, hvad rådgivning kan gøre for dem.

»Der er mange nye virksomheder, der holder sig tilbage i forbindelse med at benytte rådgivning, og derfor er det vigtigt at skabe opmærksomhed omkring det,« siger han.

Flemming Larsen mener især, at det er vigtigt, at Vækstbussens rådgivere kommer ud til virksomhederne.

»Jeg kan godt lide, at man også benytter lejligheden til at komme ud i virksomhederne. Det er med til at sætte ansigt på den eksterne rådgivning man kan benytte. Og det er ofte den sparring man får fra eksterne rådgivere der er med til, at skabe vækst,« siger Flemming Larsen.

Samlet rådgivningPeter Herskind glæder sig til at komme på besøg i landets virksomheder, og i den forbindelse slår han fast, at det ikke handler om at jage potentielle klienter.

Vækstbussen handler om rådgivning, og dialogen med mellem rådgivere og virksomheder skal være i højsædet.

»Succeskriteriet er, at der opstår en direkte dialog mellem rådgivere og virksomheder. Det er ikke så vigtigt, om der så kommer to eller 20 virksomheder,« siger Peter Herskind.

Han forklarer, at hovedformålet er, at vise, at rådgivning godt kan tage afsæt i virkeligheden. Derfor er Vækstbussen også meget fokuseret på at være til stede ude i virksomhederne. I praksis vil det udmønte sig i mindst et konkret virksomhedsbesøg om dagen mens bussen kører.

Et andet vigtigt fokuspunkt for Vækstbussen er at pege på vigtigheden af en rådgivning, som samler flere aspekter.

»Rådgivere er generelt set for dårlige til at optræde i teams, og med råd der passer sammen. Derfor er ideen at lave en bred rådgivning som ikke peger i hver sin retning. Som desuden er konkret og ikke for højrøvet,« forklarer Peter Herskind.

Udover advokat Peter Herskind består Vækstbussens rådgiverhold af Brian Stahlhut, Keys2Passion, Susanne Kure, Vækstfonden Steen Toftegaard Poulsen, SAM Headhunting samt Gert Biilmann, 2B1Group.

Her kan du stige på VækstbussenFra mandag til torsdag i uge 49 vil Vækstbussens rådgivere fra klokken 9:00 til 11:00 besøge følgende Regionale Væksthuse:

Væksthus Hovedstadsregionen Gribskovvej 4, 2100 København Ø - mandag 3. december

Væksthus Nordjylland Messevej 1, 9600 Aars – tirsdag 4. december

Væksthus Syddanmark Esbjerg Erhvervsudvikling, Niels Bohrsvej 6, 6700 Esbjerg – onsdag 5. december

Væksthus Midtjylland Birk Centerpark 40, 7400 Herning – torsdag 6. december

Tilmelding til væksthusarrangementerne på www.Vaekstbussen.dk - Det er gratis at deltage