Kommunernes Landsforening og regeringen indgik tirsdag aftale om stigningstakten for grundskylden - eller ejendomsskatten - i 2015.
Aftalen er landet på en stigningstakt på 6,4 pct. for 2015. Det er lidt mindre end den maksimalt mulige stigningstakt, som ligger på 7 pct., men mere end gennemsnitlige stigningstakt på 5,8 pct., som vi har set siden 2003, hvor stigningstakten første gang blev introduceret.
»Det er ingen god nyhed for boligejerne, eftersom stigende boligskatter reducerer boligkøbernes rådighedsbeløb, og dermed det beløb, de har mulighed for at give for en bolig,« skriver Nordea Kredits boligøkonom og chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann i en kommentar til aftalen.
Ifølge Lise Nytoft Bergmann er de boligejere, som rammes hårdest, de samme, som i forvejen betaler mest – nemlig boligejere i og omkring hovedstadsområdet, hvor grundværdierne er høje.
Værst vil det ifølge Nordea Kredit stå til på Frederiksberg. Her vil regningen for en gennemsnitlig husejer stige fra 45.150 kr. i 2014 til 48.040 kr. i 2015 dvs. med 2.890 kr., men boligejere i de fleste andre hovedstadskommuner har også udsigt til en regning på minimum 1.000 kr. I Birkerød lander ekstraregningen til grundskyld i for 2015 således på 2.299 kr., i København på 2.218 kr., i Hørsholm på 2.101 kr., i, i Gentofte på 1.890 kr., i Helsingør på 1.779 kr., i Ballerup på 1.636 kr. og i Rødovre på 1.458 kr.
Men regningerne kan også blive større.
»Det scenarie gælder under hensyn til de nuværende kommunale grundskyldspromiller. Vælger kommunen at sætte grundskyldspromillen i vejret bliver regningen selv sagt endnu større,« påpeger Lise Nytoft Bergmann.
De stigende boligskatter får den konsekvens, at både nuværende og kommende boligkøbere får færre penge at købe bolig for, da posten over faste udgifter stiger.
»Det presser alt andet lige boligpriserne ned,« påpeger boligøkonomen.