Så meget bliver der givet i afslag på københavnske ejerlejligheder

Sælgerne på det københavnske marked for ejerlejligheder er kommet under pres. Køberne står ikke længere i kø, og der må files betydeligt mere af prisen for at lukke en handel.

Den senere tids opbremsning på markedet for ejerlejligheder i København har givet køberne bedre kort på hånden, når der skal forhandles om prisen. Arkivfoto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix

For nogle år siden var der så meget knald på det københavnske ejerlejlighedsmarked, at en del købere ligefrem betalte overpris for at sikre sig drømmelejligheden. Sådan er det ikke mere.

Udbuddet af til salg-skilte er steget betydeligt, det tager længere tid at få solgt, og der skal gives markant større rabatter, før køberne hugger til.