Så mange penge vil danskerne bruge på sommerferien i år

Feriebudgettet for en gennemsnitlig dansk familie er 17 procent højere i år end sidste år, viser ny undersøgelse. Se her, hvor i landet de har planer på at bruge mest og mindst.

Danskerne vil bruge flere penge på ferien i år sammenlignet med sidste år. Udlandsrejser kan være med til at trække op i feriebudgettet, mener forbrugerøkonom. Betina Garcia

Danskerne har øremærket et »historisk højt« beløb til sommerferien i år. På landsplan agter hver husstand at spendere 17 procent mere end sidste år, viser en ny undersøgelse, som Yougov har foretaget for Nordea.

»Vi har planer om at bruge flere penge, fordi vi har råd til det,« siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea.