S vil ændre investeringsfonde

Socialdemokraterne vil have undersøgt, om staten er med til at finansiere udflytning af danske arbejdspladser. Erhvervslivets statsfinansierede støttefonde er under kritik, men direktøren mener, at kritikken er fejlagtig.

Læs mere
Fold sammen
Der er ingen grund til at bruge skatteydernes penge på at støtte udflytning af danske arbejdspladser. Det mener Socialdemokraterne, der med afsæt i vismændenes kritik af Industrialiseringens Udviklingsfond (IFU) og Østfonden (IØ), efterlyser en kritisk gennemgang af fondene.

»Vi mener, at der er al mulig grund til at gå kriterierne for fondene efter. Det skulle gerne være en hjælp til bæredygtige projekter i udviklingslande, og ikke blot hjælp til virksomhedernes outsourcing,« siger Frank Jensen, politisk ordører for Socialdemokraterne.

Han mener for eksempel, at det er for begrænset kun at se på et lands BNP pr. indbygger, når man skal træffe en afgørelse. Frank Jensen kan se flere argumenter for at yde bistand til projekter i Vestkina, mens han finder, at der findes rigeligt med incitamenter for at investere i Østkina.

»Og i de brancher hvor virksomhederne allerede er internationaliseret, er det spørgsmålet, hvor meget mere brug der er for fondene,« siger Frank Jensen.

Store projekter favoriseres
Vismændene skrev i deres seneste vismandsrapport, at støtten fra IFU og IØ har været koncentreret på lande, der allerede har gunstige erhvervsklimaer, og primært har involveret danske partnere, der allerede besidder de nødvendige finansielle ressourcer og international erfaring.

»Ordningerne har således mere karakter af at være erhvervsfremme end egentlig udviklingsbistand til de fattigste udviklingslande,« skrev vismændene, som kaldte det en dårlig ide at støtte udflytning af arbejdspladser med skattepenge.

Globaliseringens vugge
IFU er oprettet i 1967, på et tidspunkt hvor internationaliseringen kun lige var begyndt at påvirke dansk erhvervsliv mere bredt. Nu er de små også påvirket af globaliseringen, og Jens Kvorning, chefkonsulent i Håndværksrådet, mener, at problemet er, at de nuværende regler i fondene favoriserer de store virksomheder:

»Der stilles lige så skrappe krav til de små ansøgere som til de store. Det er sværere for de små at opfylde betingelserne, og det er mere bekvemt for fonden at vælge de store projekter. Store projekter sænker administrationsomkostningerne relativt,« siger Jens Kvorning.

Han mener ikke, at der ellers kan findes økonomiske grunde til at favorisere de store projekter.

Opgiver at søge
Håndværksrådet har flere gange oplevet, at mindre virksomheder har stødt panden mod muren, når de har henvendt sig til fondene.

»Vi kender flere virksomheder, som har opgivet at søge i fonden. De kan ikke se, at det er en fordel, når kravene er så store,« siger Jens Kvorning.

Ifølge Håndværksrådet har Danida haft stor succes med at fokusere på små virksomheder for at finde partnere til udviklingsprojekter. Det kunne IFU lære noget af, mener Jens Kvorning, der bl.a. anbefaler, at fonden målretter visse særordninger til små virksomheder.

Sven Riskær, direktør for udviklingsfondene, har tidligere fastholdt, at også små og mellemstore virksomheder tilgodeses af fonden. Riskær mener, at både vismænd og politikere misforstår fondens opgave.

»Jeg anerkender, at man altid må se på, hvordan institutioner fungerer. Men jeg er ærgerlig over, at politikerne ikke sætter sig bedre ind i området. Vores lovbestemte formål er at sørge for udvikling. Vi arbejder for for indkomstudligning på verdensplan ved at skabe arbejdspladser i udlandet. Fordelen for Danmark er blandt andet, at vi får billigere varer, og at vore virksomheder bliver lidt bedre til at klare sig i den globale konkurrence,« siger Sven Riskær, der har svært ved at forstå, hvorfor kritikken kommer nu.

Udviklingsminister Bertel Haarder (V), der har ansvaret for fondene, har erklæret sig villig til at se på kritikken og overveje strukturen. Har har dog over for Politiken afvist, at det vil ske i denne folketingssamling.