I 100 år har arvinger og interesserede samlere ventet på den dag, hvor den sjældne og sagnomspundne møntsamling efter rigmanden Lars Emil Bruun skulle sættes til salg. 

Siden 1923 har samlingen været gemt væk på blandt andet Frederiksborg Slot, og de sidste par år har ingen ud over en ganske lille kreds af personer om samlingen haft nogen anelse om, hvor mønterne har været skjult.