Russisk telegigant får gigantisk skattesmæk

Det russiske teleselskab Vimpelcom rammes af kæmpe skattesmæk. Kritikere ser angrebet som tak for sidst i et andet speget politisk teleslagsmål, hvor en dansk advokat spiller en interessant hovedrolle.

Den russiske regering har sendt rystelser gennem teleselskabet Vimpelcom med en uventet skatteregning for 2001 på flere millioner. Det øger frygten for, at det kan ende med en ny Yukos-saga, hvor regeringen har sendt det ene skattekrav efter det andet og truer virksomhedens eksistens. Foto: AFP Fold sammen
Læs mere
Et nyt Yukos er måske under opsejling, efter at de russiske myndigheder onsdag krævede 4,4 mia. rubler (900 mio. kr.) i ekstraskat fra Ruslands næststørste mobiltelefonselskab, Vimpelcom.

25 procent af selskabet ejes af Alfa Group, som igen kontrolleres af den indflydelsesrige og stenrige oligark Mikhail Fridman, som er raget uklar med den russiske telekommunikationsminister i en anden sag om Ruslands tredjestørste mobilselskab, Megafon, der også har en interessant dansk udløber.

Alfa og en dansk advokat ved navn Jeffrey Galmond slås som tidligere omtalt her i avisen om ejerskabet af en 25 procents aktiepost i den hastigt voksende mobilsucces Megafon. Gennem et indviklet net af selskaber kontrollerer Galmond i forvejen næsten 40 procent af Megafon, og mange mener, at Galmond i virkeligheden er en stråmand for den russiske telekommunikationsminister Leonid Reiman, der er tidligere teleforretningsmand og gode venner med Galmond. Som minister kan Reiman af indlysende årsager ikke samtidig være storinvestor på telemarkedet, og han nægter at være involveret.

Retssager
Alfa Group, der i forvejen ejer 25,1 procent af Megafon, drømmer om at fusionere selskabet med Vimpelcom, hvis de vinder en hel byge af igangværende retssager om de andre 25 procent aktier i Megafon. Men Vimpelcom synes at vade fra den ene retssag til den anden. Nu kommer så en egentlig skattesag, og folk tæt på Alfa siger til Berlingske Tidende, at man kan se Reimans tydelige fingeraftryk på sagen - noget som Reimans talsmand kategorisk afviser.

Politiske motiver
Folkene bag Vimpelcom har travlt med at nedtone eventuelle politiske motiver. De understreger, at skattesagen er i sin indledende fase, og at man plejer at kunne løse den slags i mindelighed. Men folk med kendskab til sagen siger også, at Vimpelcom-investorerne vil blive en hel del mere urolige, hvis skattesagen, der vedrører 2001, kun er den første i en hel serie, ligesom det var tilfældet med Yukos.

Aktiemarkederne er allerede urolige, og Vimpelcom-aktierne tabte prompte 20 procent af værdien på børsen i New York, hvor selskabet også er registreret. Skattekravet på 4,4 mia. rubler er ganske vist en brøkdel af, hvad kravet mod Yukos endte på, men svarer på den anden side til tre gange Vimpelcoms overskud det år. Sagen bekymrer analytikere, der anså telesektoren som en relativt sikker russisk investering, fri for politisk arvegods. Mange selskaber, der som Yukos blev dannet på resterne af de sovjetiske statsindustrier, har mange politiske og økonomiske lig i lasten fra en privatiseringsproces, som man med et meget pænt ord kan kalde uregelmæssig.

Mobiltelefoniselskaberne blev derimod skabt fra grunden og var dermed som udgangspunkt fri for uheldig bagage - troede man. Nu siger analytikerne, at intet selskab åbenbart kan vide sig sikker.

Det russiske mobilmarked er et af de allermest attraktive, hvor næsten halvdelen af den russiske befolkning i dag ejer en mobiltelefon mod bare 20 procent sidste år.