Rusland-sanktioner gør ondt i både øst og vest

Aktierne falder i Moskva, og kreditværdigheden er truet. Men sanktionerne vækker størst bekymring i de store vesteuropæiske landes erhvervsliv.

Ruslands største olie- og gasselskab er hårdt ramt, efter at de amerikanske sanktioner er udvidet fra at gælde koncernchef Igor Setjin til hele virksomheden. Foto: Eduard Korniyenko/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Moskva er man holdt op med at grine.

Da de første vestlige sanktioner blev indført, lød en ofte gentaget russisk kommentar, at Vestens strategi åbenbart var, at russerne skulle dø af grin. Men den seneste runde sanktioner bliver taget helt anderledes alvorligt.

Det viser udviklingen på Moskva-børsen, hvor det ledende aktieindeks er faldet cirka syv procent, siden det for 14 dage siden begyndte at trække op til nye sanktioner. Krisen omkring annekteringen af Krim fik i marts aktiekurserne til at falde dobbelt så meget, men efterhånden som det så ud til, at Kreml kontrollerede situationen, rettede kurserne sig igen. Og nu falder de så endnu en gang.

Det er der gode grunde til. En af de koncerner, som er ramt af de nye amerikanske sanktioner – EU har endnu ikke fortalt, hvem man vil lægge sanktioner på – er energiselskabet Rosneft, Ruslands største integrerede olie- og gasselskab. Selskabets koncernchef, Igor Setjin, er en tidligere nær medarbejder for Putin, og han kom personligt på USAs sanktionsliste allerede i april. Men nu er hele hans koncern også kommet med, hvilket betyder, at selskabet ikke kan få lån med mere end 90 dages løbetid. Dermed får selskabet problemer med at finansiere sine ambitiøse planer for efterforskning og udvinding.

»Det betyder, at de reelt er ude af kapitalmarkedet,« sagde den svensk-amerikanske økonom Anders Åslund fredag til Washington Post. Åslund er seniorforsker ved Institute of International Economics og tidligere rådgiver for regeringerne i Polen og Rusland.

Kursfald

Mandag blev denne advarsel uddybet af Moody’s, som i en pressemeddelelse kalder sanktionerne for »kreditnegative« for Ros-neft; de kan betyde dårligere kreditkarakter og dermed endnu vanskeligere låneforhold for energigiganten, som den russiske stat ejer 69,5 procent af. Rosneft vil i år og næste år få brug for at refinansiere lån for fem-seks milliarder dollar, og der er »forhøjet« risiko for, at det vil gå galt. De seneste to uger er Rosneft da også faldet ti procent i kurs.

Også Novatek, Ruslands næststørste gasproducent efter Gazprom, er ramt af sanktionerne, og også for Novatek er sanktionerne »kreditnegative«, advarer Moody’s.

»Sanktionerne vil i betydelig grad begrænse begge selskabers finansieringsmuligheder, og udviklingsprojekter vil kunne komme under pres,« skriver kreditvurderingsbureauet.

25.000 job truet

Og i vest begynder man også at mærke konsekvenserne af det langsomt forværrede forhold til Rusland. Det er velkendt, at tysk erhvervsliv er meget skeptisk over for sanktionerne; anført af den indflydelsesrige organisation Ostausschuss der Deutschen Wirtschaft har man talt mod sanktionerne. Ostausschuss oplyser, at sanktionerne indtil nu truer 25.000 job i Tyskland, hvilket naturligvis ikke er så mange i et land med 30 millioner lønmodtagere.

Men der er potentiale til meget mere, for en ny undersøgelse fortæller, at tyske virksomheder har udskudt investeringer for omkring 140 millioner euro i Rusland. Ostausschuss gennemfører regelmæssigt rundspørger blandt de tyske virksomheder, som er aktive i østlandene, og i forårets undersøgelse spurgte man til virksomhedernes investeringsplaner. I en undersøgelse i juni har man fulgt op på de svar, man fik, og mere end hver anden virksomhed har udskudt planerne på grund af krisen. Det rammer investeringer for 83 millioner euro i Rusland, og 55 millioner euro i Ukraine.

Beklager sanktioner

På den baggrund er det vel ikke nogen overraskelse, at de tyske virksomheder generelt ser meget skeptisk på sanktioner som instrument. 44 procent er direkte imod dem, og 47 procent kan acceptere dem som en sidste udvej. Men de tyske erhvervsfolk er ikke alene om deres modstand: kigger man over grænsen til Frankrig, hører man endnu skarpere kritik.

Det fransk-tyske handels- og industrikammer, CCIFR – la Chambre de commerce et d’industrie franco-russe – sagde i denne uge, at man »stærkt beklager USAs og EUs beslutning om at indføre nye økonomiske sanktioner mod Rusland«. Så kontante ord har man trods alt ikke hørt fra tysk erhvervsliv.

Lige nu gælder den akutte bekymring, om EU vil indføre endnu en runde sanktioner oven på nedskydningen af MH17.

»Det vil give tab for alle. Især for Frankrig, for Rusland er en stor kilde til vækst for vores virksomheder,« siger CCIFRs formand, Emmanuel Quidet, til erhvervsavisen Les Echos.

Ifølge CCIFR er Frankrig den næststørste udenlandske investor i Rusland efter Tyskland.

På hold

Ikke engang den forventede kapitalflugt ser man ud til at kunne få videre gavn af i Vesten. Mandag fortalte den schweiziske bank Julius Baer, at bankens aktiviteter i Østeuropa og Rusland »er lidt på hold«. Julius Baer er en af Europas største kapitalforvaltere og havde ellers store planer om at tage sig af rige russeres formuer. Men russerne har åbenbart ikke så megen lyst som ventet til at flytte deres penge ud af Rusland.

»Russerne vil gerne først kunne forstå i hvilken retning, de forskellige sanktioner kunne gå,« sagde bankens koncernchef, Boris Collardi, til Bloomberg TV.

Det vil Julius Baer sikkert overleve, og det vil de rige russere også, men udviklingen er endnu et lille tegn på, at den økonomiske vindebro mellem vest og øst er ved at blive hejset op. I Moskva ler man ikke mere; man vender ryggen til.