Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Sådan lyder det ifølge Bloomberg News i en erklæring fra det russiske økonomi- og udviklingsministerium fredag.
De hævede toldsatser lyder på mellem 25 og 40 pct., og det vil blandt andet ramme udstyr til både vejkonstruktion, olie og gas, redskaber til metalbearbejdning og stenboring.
- Skaden fra amerikanske handelsrestriktioner på russisk eksport estimeres at være 537,6 mio. dollar, lyder det fra den russiske minister Maxin Oreshkin i meddelelsen ifølge Bloomberg News.
- Dette er en kompensering, som Rusland har ret til ifølge reglerne fra WTO, fremgår det desuden af meddelelsen.
Ministeren tilføjer, at der kan blive tale om yderligere tiltag i marts 2021 - eller tidligere, hvis Rusland får WTO's velsignelse til at foretage yderligere modtræk.
Ifølge Bloomberg News indeholder meddelelsen ikke mere konkrete detaljer om de nye toldsatser, men det fremgår, at tarifferne vil dække 87,6 mio. dollar - kun en del af det tab, som landet mener, at USA's handelsrestriktioner er skyld i.
Ruslands nye toldsatser på varer fra USA er et modsvar til, at USA har løftet toldsatserne på importeret stål og aluminium.
Handelskrigen har været det helt store emne fredag, efter at USA fredag morgen klokken 06.01 igangsatte den meget omtalte forhøjede told på kinesiske varer, og kort efter svarede Kina igen ved at indføre lignende tariffer på amerikanske varer som gengældelse.
/ritzau/FINANS