RTX indvier udvidelse

. maj blev en stor dag i RTX Telecoms historie. Det var dagen, hvor IT-virksomheden indviede sin hidtil største tilbygning

på 6.100 kvm i Nørresundby.


Virksomheden, der har flere end 200 medarbejdere, blev stiftet i 1993 af tre ingeniører,

som allerede året efter fik tilslutning af yderligere tre ingeniører. Alle har afsæt i det, man kunne kalde Nordjyllands mobiltelefon-eventyr.


Den

nordjyske virksomhed er først og fremmest et udviklingshus, der har satset på trådløs teknologi. Først

og fremmest har det handlet om DECT-teknologien, der er den teknologiske indmad i de trådløse telefoner, man typisk tilkobler

et fastnetsystem.


Imidlertid har nordjyderne i stigende grad interesseret sig for den såkaldte Bluetooth-teknologi, der

kan få vidt forskellige elektroniske apparater til at tale sammen som f.eks. en mobiltelefon og en vaskemaskine.


Som udviklingsvirksomhed

har RTX gennemført udviklingsprojekter for adskillige af de helt store mærkevarenavne i kommunikationsindustrien som f.eks.

Siemens, Ericsson og Panasonic.


Vækstraterne har været høje. Omsætningen blev mere end firdoblet fra

1997 til 2001. Den nåede i det seneste regnskabsår knap 176 mio. kr.



Varm modtagelse

Børsmarkedet modtog

nordjyderne med varme og interesse, da udviklingsvirksomheden blev introduceret på Københavns Fondsbørs i sommeren

2000, men indtil videre har aktien været et farligt bekendtskab. Umiddelbart efter børsintroduktionen, under dot.com

feberen, steg aktien til skyerne og nåede på den anden siden af kurs 500, før den blev hevet med ned i det generelle

teknologi-fald på verdens børser.


RTX nåede helt ned i 50, før den igen begyndte at rette sig op,

men med et aktuelt niveau på ca. 100 ligger den fortsat milevidt fra de glade dage for knap to år siden. Det rokker imidlertid

ikke ved den kendgerning, at RTX Telecom fortsat er helt i front teknologisk, og med indvielsen i går har nordjyderne i hvert

fald det fysiske fundament til fortsat vækst. De teknologier, virksomheden arbejder indenfor, spås meget store vækstrater

i de kommende år.