Røde partier vil have nyt markant højere klimamål ind i regeringsgrundlag – det grønne erhvervsliv er ikke begejstret

Forhandlingerne om en ny regering er i fuld gang, og alt tyder på, at klima endnu en gang kommer til at spille en central rolle. De rød-grønne partier kommer med krav om at hæve Danmarks klimambitioner markant. Men måske er det ikke det, der er brug for lige nu.

De Radikales Christian Friis Bach (bagest), Martin Lidegaard og Samira Nawa, der forhandler om en ny regering på Marienborg, vil have Danmarks klimamål hævet til 80 procent CO₂-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2040. Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Regeringsforhandlingerne er i gang. Partilederne vandrer i en lind strøm frem og tilbage over det knasende grus foran statsministerboligen, Marienborg. Indtil videre er meget lidt sluppet ud om, hvad der foregår på møderne med den kongelige undersøger Mette Frederiksen (S) i de højloftede lokaler nord for København.

Men en ting er sikkert: Klimaet og de danske klimamål kan ikke undgå at komme højt på dagsordenen. Den danske klimalov og aftalen om den fra 2019 betyder nemlig, at en regering altid skal forholde sig til de eksisterende klimamål efter et folketingsvalg. Samtidig slår klimaloven fast, at regeringen senest i 2025 skal fastsætte nye klimadelmål for 2035. Ifølge loven kan politikerne kun fastholde eller hæve målene, ikke sænke dem.