Rockwool-topchef står fast efter kritik af russisk forretning: Debatten i Danmark er blevet for følelsesladet

Rockwools svenske topchef, Jens Birgersson, står fast som en klippe på, at Rockwool opretholder produktionen på selskabets fire stenuldsfabrikker i Rusland. At forære Rusland en milliardforretning hjælper hverken Ukraine, Danmark eller Rockwool. Tværtimod, mener han.

Rockwools svenske topchef, Jens Birgersson, er kommet under skarp beskydning, fordi Rockwool opretholder sine aktiviteter i Rusland. Dette får dog ikke Jens Birgersson til at følge det store antal danske virksomheder, som allerede har bøjet sig for et massivt pres. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rockwools topchef, Jens Birgersson, er urokkelig. Trods massivt pres fra medier og almindelige borgere for, at danske virksomheder skal vise vejen og forlade Rusland, afviser han pure, at Rockwool lukker sine fire fabrikker i Rusland.

Jens Birgersson mener, at den rette beslutning – over for Ukraine, Danmark og Rockwool – er at blive. Trods Ruslands hårde krigsførelse i nabolandet Ukraine.

Samtidig efterlyser han en mindre følelsesladet debat.

»Når jeg ser på de fleste andre lande, sætter Danmark sin industri under et uhyre anderledes pres,« siger Jens Birgersson.

Ifølge Jens Birgersson er alle Rockwools konkurrenter fortsat aktive i Rusland, og deres fabrikker kører. Det sker med opbakning fra hjemlige regeringer, forklarer han. Og selvom der er diskussioner i Frankrig, Tyskland, Italien og USA om, hvorvidt virksomhederne bør trække sig, er presset ifølge Birgersson slet ikke af samme omfang som i Danmark.

»I andre lande er der en mere nuanceret tilgang. I Tyskland siger kansler Olaf Scholz, at en sanktion ikke som udgangspunkt må gøre større skade på et EU-land end på de russiske ledere. Det er den måde, man udfører udenrigspolitikken på i praksis. I Danmark er der en mere følelsesladet debat,« siger Jens Birgersson.

Sort-hvidt og barskt

Direktøren er svensker og har en karriere i energi- og minebranchen bag sig. Han har været topchef i Rockwool i syv år, og allerede da han tiltrådte som topchef, blev han briefet om, at den danske debat om virksomhedernes ansvar nogle gange kunne blive meget »følelsesladet«.

»Jeg har været i Rockwool i syv år, og det er første gang, at jeg ser det så sort-hvidt og så barskt. Nettoeffekten af det, der sker nu, er, at danske virksomheder bliver påført skade sammenlignet med, hvis de havde hovedkontor i Tyskland, Sverige eller Frankrig,« siger Jens Birgersson.

Han understreger, at han normalt opfatter de kræfter, der er på spil i den danske debat og folkestemning som noget positivt.

»Jeg så det på en enorm positiv måde under coronapandemien. I gjorde det mange gang bedre end Sverige. Og det var den samme mekanisme som nu. I samledes om et klart lederskab og bakkede op,« siger Jens Birgersson:

»Sammenlignet med Sverige og mange andre lande, så ved du, hvad Danmark står for. Der er et sammenhold omkring det. Jeg synes, det er en kæmpe styrke. Men lige nu ser vi den negative side. I det her tilfælde er det blevet for følelsesladet, og man overser, at virksomheder er forskellige.«

Rusland går med på presset

I Dansk Industri bekræfter underdirektør Peter Thagesen, at presset på virksomhederne har været mere massivt i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande.

»Når vi løbende har talt med vores nordiske og europæiske kollegaer, har vi fået den forståelse, at presset i Danmark er noget tungere end i resten af Europa,« siger Peter Thagesen.

Han henviser desuden til det åbne brev fra den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, der kom med en slet skjult trussel i Politiken om, at Rusland vil nationalisere danske virksomheder, der stopper aktiviteter i landet.

»Først tænkte jeg, at det var noget, russiske ambassadører ville gøre i hele Europa, men jeg har ikke hørt om andre lande, hvor det samme er sket. Det ser jeg som et udtryk for, at ambassadøren i Danmark har tænkt, at det danske pres har været ekstra stort, og at han derfor har følt sig provokeret,« siger Peter Thagesen.

Engell: Vi forventer at de tager stilling

Politisk kommentator Hans Engell køber ikke, at danskerne reagerer med stærkere følelser end i omkringliggende lande.

»Vi må se i øjnene, at virksomheder i dag ikke er sat i verden alene for at tjene penge til sine aktionærer. Virksomheder arbejder meget bevidst med socialt ansvar og deres placering i samfundet i forhold til klima og udenrigsspørgsmål, og derfor forventes det selvfølgelig, at de tager stilling, når en brutal krig bryder ud,« siger Hans Engell.

Hans Engell forstår dog udmærket, at presset på virksomhederne føles voldsomt og uretfærdigt.

»Det er fuldt forståeligt, hvis der sidder virksomhedsledere lige nu og tænker, at det er skævt, at de bliver påkrævet at reducere deres virksomheder markant, mens staten – som i virkeligheden sidder med det tungeste sanktionsvåben – ikke lukker for gashanerne,« siger Hans Engell.

»Man forlanger jo i virkeligheden, at erhvervslivet gør det, som offentlige myndigheder ikke er parate til. Og på den måde gør presset, at det er virksomhederne, som skal føre udenrigs-, sikkerheds- og energipolitik. Det er virksomhederne, der er blevet presset ud, og ikke staten,« siger han.

Jens Birgersson har dog ikke opgivet at trænge igennem med sine argumenter – eller det »sunde rationale«, som han kalder det. Mens den ene danske virksomhed efter den anden i disse dage forlader Rusland – senest Carlsberg mandag og Jysk onsdag – på grund af det massive offentlige pres, valgte Rockwool-direktøren onsdag at stille op til interview med en række danske medier.

I modstrid med sanktionerne

Rockwool har fire topmoderne fabrikker, som smelter sten på samme måde, som jorden laver lava, og omdanner det til stenuld, som bruges til virksomhedens kendte isoleringsmaterialer. Det sker med en teknologi, som Rockwool har udviklet over de seneste 80 år, og som har gjort selskabet til verdens førende på området – tre til fire gange større end de nærmeste konkurrenter.

»I Rusland har vi en fuldstændig lokal forretning. Vi har investeret milliarder i fabrikker, vi har varemærker, teknologi, brand, uddannede medarbejder, lokal ledelse og en supply chain, som forsyner fabrikkerne med lokalt materiale. Der er ikke en eneste dansker involveret i produktionen,« fortæller Jens Birgersson.

»Derfor er jeg helt sikker på, at hvis vi ville lukke produktionen ned og forlade landet, så ville vores fabrikker ikke få lov at stå stille. At forlade Rusland ville være det samme som at ændre flaget over virksomheden fra dansk til russisk og aflevere nøglen,« siger han.

Den russiske regering ville med andre ord stå med en funktionsdygtig fabrik, som kunne køre videre med det samme med den lokale ledelse og de lokale medarbejdere. Ifølge Jens Birgersson er det svært at sætte en præcis værdi på de fire russiske fabrikker, men skulle de bygges fra grunden ville det koste i størrelsesordenen seks milliarder kroner, vurderer han.

»For mig er det meget klart, at det vil være i modstrid med intentionerne i de økonomiske sanktioner. Det ville være at give en flere milliarder danske kroner stor gave til en oligark og den russiske stat. Det ville ikke hjælpe Ukraine, tværtimod, for fabrikken ville kunne generere indtægter til den nye ejer, hvem det så end måtte blive,« siger Jens Birgersson.

Derudover ville det få konsekvenser for Danmark i form at tabte skatteindtægter. Hidtil har Rockwool tjent gode penge i Rusland og hvert år overført overskuddet til Danmark, hvor det er blevet beskattet. Overtager russerne fabrikken, bliver overskuddet i Rusland.

»Hvis vi ikke længere er ejere og kan trække overskuddet hjem til Danmark, vil det efterlade 2,5 til 3 gange mere værdi end den værdi, der bliver i Rusland i dag,« siger Jens Birgersson.

Nej til war-washing

Endelig lægger han heller ikke skjul på, at det vil have alvorlige konsekvenser for Rockwool som virksomhed, hvis selskabet tvinges til at overdrage forretningen til Rusland.

»De tabte indtægter lever vi med, men at forære den intellektuelle ejendom og teknologi bort sammen med vores medarbejdere er en rigtig dårlig idé. Det er vores kerneteknologi. Det vil komme tilbage og ramme os, fordi vi vil få en ny konkurrent, der har adgang til al vores teknologi. Af samme grund er det heller ikke en mulighed at sælge vores russiske forretning.«

Nogle virksomheder har valgt at donere et overskud fra deres russiske forretning. Kunne I finde på det?

»Det der med at donere sit overskud er war-washing for mig. Det er ikke noget, der passer til os. Vi har givet donationer, og vi hjælper ukrainske familier, men vi oplyser ikke om størrelsen. Det ligger ikke i vores kultur at fortælle om det for at ændre den offentlige mening til Rockwool,« siger Jens Birgersson:

»De tre argumenter om, at det skader både sanktionerne mod Ukraine, Danmark og Rockwool er vores rationale. Jeg håber, at det får folk til at støtte os igen – også hos Berlingske.«