Rockwool løftede salget i Frankrig og England

En øget efterspørgsel efter energivenlige isoleringsløsninger hjalp Rockwools salg i Vesteuropa.

Arkivfoto: Rockwoolkoncernen er verdens førende producent af produkter baseret på isoleringsproduktet stenuld. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix

Den danske isoleringsvirksomhed Rockwool har oplevet stigende efterspørgsel på stenuld, hvilket var med til at skabe vækst for virksomheden på særligt det vesteuropæiske marked.

Det kom især til udtryk i Storbritannien og Frankrig, hvor der var større efterspørgsel efter mere energivenlige isoleringsløsninger.

Det viser årsregnskabet onsdag eftermiddag.

Rockwool præsterede en højere omsætning i forhold 2018. Omsætningen landede på 2757 millioner euro i forhold til 2671 millioner euro året før.

I Vesteuropa voksede omsætningen 4,5 procent.

Den øgede omsætning kravlede også med ned på bunden, hvor overskuddet steg til 285 millioner euro i 2019. Overskuddet lød på 265 millioner euro i 2018.

I 2019 åbnede selskabet også et energieffektivt nyt laboratorie ved siden af hovedkvarterets bygning i Danmark.

/ritzau/