Robotter og kunstig intelligens

Erhvervslivets topfolk og forskerne diskuterer, hvordan det ændrer vores samfund, når kunstig intelligens er en realitet.

Filmen »Chappie«, som handler om en robot, der bliver programmeret med følelser, har skabt stor debat i USA, fordi den i al sin enkelthed fortæller om de dilemmaer, der kan blive aktuelle, hvis man udvikler en robot med menneskelig intelligens. Her er »Chappie« i et følesesladet øjeblik med en hund. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

Washington: For to år siden var jeg på den japanske ambassade i Washington D.C. til et åbent hus-arrangement. Der var selvfølgelig stuvende fuldt af nysgerrige, der ville have et indblik i, hvordan Japan præsenterede sig selv over for omverdenen.

En af deres største attraktioner var en menneskelignende robot, der lignede sin »skaber« på en prik. Han, der havde bygget den, sad sammen med sin robot.

Når han løftede armen, løftede robotten armen. Når han sagde noget, sagde robotten noget. Alt det var selvfølgelig langt fra kunstig intelligens. Det var bare en robot, der havde lært at imitere nogle bevægelser og nogle få ord. Men japanerne er langt foran de fleste andre, når det drejer sig om at udvikle og anvende robotter ikke bare i industriproduktionen, men også på plejehjem og på hospitaler.

Amerikanerne på ambassaden kunne ikke lide det, de så. Det mest anvendte udtryk var »modbydeligt«, fordi den lignede et menneske. For der er en uvilje mod at få en maskine til at ligne et menneske – ihvertfald i USA. Og så er der en generel modvilje mod robotter, som er mere uforklarlig, og som vi også har set i Danmark, da robotstøvsugerne begyndte at gøre rent på plejehjemmene.

Men erhvervslederne i USA er sammen med forskerne for længst gået i gang med at drøfte, hvad der sker i næste led, når computerne langsomt, men sikkert udvikler en form for kunstig intelligens. I front for denne debat har vi folk som Microsofts direktør, Bill Gates, og fysikeren Stephen Hawking. Og debatten er interessant, ikke kun fordi, at verden lige om lidt skal tage stilling til en række etiske og moralske spørgsmål i den forbindelse, men også fordi ingen aner, hvordan udviklingen på lang sigt vil påvirke menneskeheden.

En af de film, der netop har haft premiere både i Danmark og i USA, er science fiction-filmen »Chappie«, som er en robot, der bliver programmeret med følelser og intelligens. Den har vakt en del debat i USA, fordi den i al sin enkelthed fortæller historien om nogle af de dilemmaer, der kan blive aktuelle også lang tid før, at man har udviklet noget, der bare minder om en robot med følelser. For så langt kommer man ikke lige foreløbig, siger forskerne. Men inden da vil man have udviklet enorme computersystemer, der arbejder så hurtigt, at de kan programmere sig selv. Og der begynder problemerne for alvor at blive nærværende. For vi taler ikke længere om førstegenerations robotter, der ganske vist udgjorde en revolution i sig selv ved at gøre millioner af mennesker arbejdsløse ved samlebåndene. Vi taler om computere, som kan kombinere uendelige rækker af tale og tankekombinationer, som vil revolutionere forskningen totalt – til glæde for menneskeheden, men selvfølgelig også med de store etiske spørgsmål, det rejser.

Som Bill Gates sagde fornylig: »Først vil maskinerne gøre en masse arbejde for os og ikke være superintelligente. Få årtier senere vil intelligensen være stærk nok til, at de kommer til at udgøre et problem.« Samme tanke var Stephen Hawkins inde på, da han for nogle måneder siden kom med sin hidtil mest dystre tale om fremtiden for menneskeheden. »Udvilingen af kunstig intelligens kan betyde enden på menneskeheden.« Intet mindre.

Der er også nogle forskere, der trækker på skulderen af denne bekymring og kort og godt siger, at hvis robotterne bliver for frække, så træk ledningen ud og undlad at sætte stikket i igen. Sådan nogenlunde sagde den amerikanske professor Justine Cassell, som netop forsker i interaktion mellem mennesker og computere.

Men der er ingen tvivl om, at især denne debat, der primært foregår i USA, ikke er ment som en fritidsøvelse for denne verdens bedst begavede personer. Den er alvorlig ment, fordi den teknologiske reolution går så stærkt, at det ikke er svært at forudsige, at vi om nogle få år står med mange dilemmaer. Dels vil computerkraften betyde, at vi kommer tættere på at løse en lang række problemer inden for sygdomme og matematisk og fysisk forskning. Dels vil vi også i dagligdagen skulle tage stilling til betydelig mere »begavede« computere end i dag.

Allerede nu er amerikanerne ved at tage Siri-systemet til sig. Ganske vist er det primært iPhones, der har Siri-systemet. Google har udviklet deres eget talesystem.

Og fra at være et dårligt fungerende system, der ofte misforstod det, man sagde til computeren, så er det i dag udviklet så meget, at det bruges oftere og oftere af amerikanerne. Den bestiller taxi til dig. Den bestiller biografbilletter, den bestiller din yndlingsmusik til din iPhone, og den har foretaget research til denne artikel. Nemlig hvor Cassell var professor henne, hvilket Siri fandt ud af på mindre end tre sekunder, og så om filmen »Chappie« også har haft premiere i Danmark.

Det er langt fra at være kunstig intelligens, men forskerne diskuterer sammen med erhvervsfolk som Bill Gates og andre i den klasse, hvornår det begynder at blive et problem. Og hvis man skal tro dem, så er det ikke i 2050. Nærmere i 2030. Og det er lige om hjørnet.