Robotter, droner og telesundhed – teknologisk redningspakke til coronapatienter

Særligt i Kina sættes teknologien i spil i forsøg på at inddæmme coronasmitten. Teknologien findes i mange former og udgør samlet et marked i massiv vækst.

 

På et hospital i Kina suser robotter hen over de kliniske gulve. De er sundhedsrobotter, som har evnen til at desinficere sig selv, tage temperaturer på patienter, levere måltider og gøre hospitalets afdelinger rene.

Robotteknologien har for alvor vundet indpas i Kinas sundhedssektor, og udviklingen ser kun ud til at fortsætte.

Coronavirussen har for nylig lagt massivt pres på denne sektor, som er udfordret af mangel på læger. Samtidig udgør virussen en smittefare for sundhedspersonalet på landets hospitaler.

Presset på sundhedssystemet er ifølge Christina Boutrup, som er en af Danmarks førende Kina-kendere, en af grundene til, at de kinesiske myndigheder satser stærkt på sundhedsteknologi.

»Der er mange store udfordringer for Kinas sundhedssektor. Men det er også det, der får den teknologiske udvikling til at rykke rigtig meget. Kina kommer ud med rigtig mange innovative løsninger inden for digital sundhed,« siger hun.

Og den teknologiske satsning kommer især til at spille en enorm rolle i bekæmpelsen af coronavirussen.

Talende droner

I flere kinesiske byer har man sat droner i luften for at sørge for, at befolkningen følger regeringens fastsatte retningslinjer. Eksempelvis brugen af ansigtsmasker.

Som kinesisk borger kan man derfor komme ud for, at droner direkte henvender sig til en, hvis det vurderes, at man ikke følger de fastsatte retningslinjer.

»Du burde ikke gå rundt uden en ansigtsmaske. Skynd dig hjem, og når du kommer hjem, så vask dine hænder,« lyder det fra dronerne, der flyvende patruljerer gaderne.

Yderligere kan dronerne, som er bevæbnet med termiske kameraer, spotte virus blandt befolkningen og vurdere, om personer har brug for assistance. Desuden flyver dronerne rundt og sprayer desinfektionsmiddel langs gaderne.

I MicroMultiCopter, et dronefirma med base i storbyen Shenzhen, har man sat 100 droner i spil i 11 kinesiske byer, hvor 200 medarbejdere på et center holder øje med, hvad dronerne ser.

Lægehjælp på telefonen

Men dronerne er endnu ikke at finde i hele Kina. Kina er et stort land, som også består af mange landdistrikter, hvor beboere har langt til faciliteter som hospitaler.

Det skaber en enorm udfordring for de 564 millioner kinesere, der er bosat i landdistrikterne, og hvor adgangen til sundhedsvæsenet er begrænset.

Derfor er ti online-sundhedsvirksomheder gået sammen om at tilbyde gratis konsultationer og livestreaming fra professionelt lægepersonale, der kan yde online-hjælp til smittede eller dem, som har mistanke om smitte. En af virksomhederne er Ali Health, der fik 400.000 besøg de første 24 timer efter, at servicen var åben.

Også virksomheden Ping An Good Doctor, som er Kinas første sundhedsplatform med 300 millioner registrerede brugere, fik 1,1 milliard besøg efter coronaudbruddet. Her kan man komme i kontakt med en robotlæge, der stiller symptomer og sender dig videre til en læge med speciale i det område.

Christina Boutrup, Kina-kender

»På mange måder er Kina blevet et vindue til fremtiden, fordi de slipper de her teknologier fri. Og det er også teknologi, som vi kan lære rigtig meget af herhjemme.«


Kinas online-sundhedsmarked har oplevet en ekstrem vækst de seneste år og udgør i 2020 en markedsstørrelse på 23,5 milliarder yuan.

Online-konsultationer i Kina er et marked, som et af verdens største kapitalforvaltere AXA Investment Managers holder tæt øje med, da det kan skabe gode investeringsmuligheder, skriver porteføljeforvalter William Chuang i en markedskommentar.

»Specielt på sundhedsområdet ser vi muligheder i online-konsultation, som hjælper med at løse nogle centrale problemer med Kinas sundhedsvæsen. Vi forventer, at det kan stige dobbelt så meget over de næste to til tre år,« siger han.

Satser på teknologi

Og det er ikke så underligt. Teknologi er en af Kinas helt store satsninger, og planen er at blive den dominerende stormagt på techområdet, som der står i initiativet »Made in China 2025«. Enorme pengemængder bliver investeret i udvikling af blandt andet trådløs kommunikation, mikrochipper og robotter.

Og planen har indtil nu virket. Kina havde i 2018 ni af verdens 20 største techvirksomheder. USA havde elleve.

Ifølge Christina Boutrup satser man stort på robotteknologi og kunstig intelligens for blandt andet at løse nogle af de udfordringer, som landet har i forhold til sundhedssektoren.

»Myndighederne har indset, at de er nødt til at satse på kunstig intelligens. Man har investeret massivt i robotteknologi blandt andet til sundhedssektoren. Kina har et mål om at blive førende på området,« siger hun.

Robotteknologien bliver udviklet i kinesiske virksomheder, fordi den kinesiske regering har valgt at udlicitere produktion og udvikling til firmaer. Man har hverken lovgivningsmæssige eller etiske barrierer, som begrænser virksomhederne. Derudover har Kina verdens største befolkning med 1,4 milliarder mennesker og dermed en guldmine af data, fortæller Christina Boutrup.

»Selv om sundhed bliver opfattet som sikkerhedspolitik i Kina, har man alligevel valgt at slippe statens kontrol over industrien og sagt til virksomhederne, at hvis de har nogle løsninger, så er der rimelig frit slag. Derfor ser vi så mange spændende ting. Der, hvor det er uhyggeligt, er selvfølgelig, når det er overvågning af borgere,« siger hun.

Kina har længe brugt ansigtsgenkendelse, kunstig intelligens og kameraovervågning, hvor formålet ifølge regeringen er at holde kriminaliteten nede. Men kinesiske techfirmaer som Tencent, der blandt andet ejer WeChat, har været anklaget for at censurere politisk sensitive emner.

Selvsamme firma har i forbindelse med coronavirussen lanceret en online-faktatjekker, der kan hjælpe borgere til at identificere falske nyheder vedrørende virussen. Faktatjekkeren har dog mødt en del modstand efter anklager om, at faktatjekkeren selv spredte falsk information om antallet af smittede.

Samme modstand har droner og Kinas kameraovervågning mødt, som bruges til at overvåge befolkningen og minoritetsgrupper.

Spreder sig til udlandet

Online-telesundhed eller telemedicin og digitale konsultationer er ikke kun at finde i Kina. Det er også blevet et enormt marked i USA, hvor det online-sundhedsmarked udgør 2,6 milliard dollar i 2020.

Det amerikanske marked er fyldt med apps, der tilbyder konsultationer med sundhedspersonale gennem Facetime. Her er det muligt at få råd om, hvorvidt man skal tage til lægen eller straks henvende sig på hospitalet.

Robotteknologien har også fundet vej til USA, hvor landets første coronapatient blev behandlet af en robot. Her sad en doktor uden for et vindue og kontrollerede robotten, som var udstyret med et kamera, en mikrofon og et stetoskop.

Online-symptomtjekkere og online-konsultationer kan nemlig holde flere folk væk fra hospitaler og sygehuse og dermed være med til at gemme ressourcerne til de mest sårbare patienter. Også WHO har anbefalet brugen af telesundhed, da det ofte også er en billig og effektiv løsning.

Ifølge Christina Boutrup kan det være en god idé at kigge i retning af Kina, når det kommer til teknologiske løsninger på samfundsplan.

»På mange måder er Kina blevet et vindue til fremtiden, fordi de slipper de her teknologier fri. Og det er også teknologi, som vi kan lære rigtig meget af herhjemme,« siger hun.