Riskær skylder 169 mio. kr. Men kommer han nogensinde til at betale dem tilbage?

Professor i konkursret forklarer, hvordan kreditorer kan få deres penge tilbage. Her kan du forstå, om Klaus Riskær Pedersen kan ende med at skulle betale de 169 mio. kr. tilbage til kreditorer og det offentlige.

Klaus Riskær Pedersen holdt pressemøde i Vartov i København tirsdag den 19. februar 2019, fordi Partiet Klaus Riskær Pedersen havde opnået det krævede antal stillere og nu officielt er godkendt af Økonomi- og Indenrigsministeriet til at stille op til folketingsvalg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Klaus Riskær Pedersens folketingskandidatur har været til debat, både før og efter at han blev opstillingsberettiget. Han skylder 30 mio. kr. til det offentlige – og i alt knap 170 mio. kr. siden sin personlige konkurs.

Men hvordan fungerer konkursret egentlig, og hvornår forældes fristen for at inddrive pengene?

Kim Sommer Jensen er professor i civilproces og konkursret ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet. Her forklarer han, hvordan forældelsesloven ved konkursboer fungerer:

Hvis man skylder penge – hvad enten det er til staten eller andre – er der en forældelsesfrist for, hvor længe man kan inddrive pengene. Den almindelige forældelsesfrist er på tre år. Dog kan andre omstændigheder gøre fristen længere.

»De tre års forældelsesfrist er den »normale«. Der findes dog flere. Fristen kan også være ti år, hvis der er et særligt retsgrundlag. Det særlige retsgrundlag kan være, hvis der er et gældsbrev eller en dom. I de to tilfælde er forældelsesfristen på ti år i stedet,« forklarer Kim Sommer Jensen.

Man kan altså holde sin fordring i live – få en ny forældelsesfrist – ved at bruge retsskridt, eller hvis skyldneren erkender gælden.

Kim Sommer Jensen forklarer:

»Hvis der er nogen, der skylder dig penge, skal du, lige inden de tre år er gået, skrive til skyldneren og fortælle, at de fortsat skylder penge – og om de erkender, at de skylder penge. Så skylder vedkommende penge i tre år mere.«

Hvis skyldneren har fået en dom, forlænges forældelsesfristen altså til ti år.

Hvis vedkommende, der skylder penge, nægter at betale, er der andre muligheder.

»Så er det muligt at gå i fogedretten. Hvis man vurderer, at skyldneren ikke kan betale til alle kreditorer, kan man få vedkommende erklæret konkurs igen. I udgangspunktet inddrager man alt af værdi i konkursen – eksempelvis bolig eller bil. Så sælger kurator værdier, og overskuddet bliver fordelt til kreditorerne. Hvis man har fået ti procent af sit tilgodehavende gennem konkursen, har man stadig de 90 procent til gode efter konkursen,« siger Kim Sommer Jensen.

Hvis skyldner får penge i årene efter, kan man altså forsøge at få pengene igen, hvis gælden ikke er forældet. Det kan man også gøre ved en såkaldt individualforfølgning – altså gå i fogedretten.

»Hvis man laver en individualforfølgning, kan man som enkeltperson trække vedkommende i fogedretten og få opgjort, om de har nogen penge eller noget andet, de kan betale med. Så kan man lave udlæg i de aktiver og få sine penge den vej igennem. Men det kræver, at skyldneren har nogle penge,« forklarer Kim Sommer Jensen.

Kim Sommer Jensen fortæller endvidere, at hvis skyldner efterfølgende bor til leje, leaser en bil og leaser et stort fjernsyn, så har vedkommende ikke nogen aktiver at tage udlæg i, og på den måde kan man faktisk have en fin indtægt efterfølgende, uden at de, man skylder penge, kan komme efter en. Det er kun, hvis man investerer sine penge i noget, man kommer til at eje, eksempelvis bolig, bil eller interiør.

Det er ikke muligt for private kreditorer at få udbetaling fra den løn, som skyldner tjener efterfølgende. Det kaldes lønindeholdelse, og det er kun staten, der har den mulighed.