Risiko for handelskrig presser Kinas valuta

Svækkelsen af den kinesiske yuan er taget til i de seneste uger. Nordeas chefanalytiker for Asien ser to årsager til, at »markedet er begyndt at indregne en specifik kinesisk risiko.«

Foto: GREG BAKER. Det centrale finanskvarter i Beijing. Den truende handelskrig med USA har også fået aktieindekset i Kina til at falde.
Læs mere
Fold sammen

Den kinesiske valuta blev styrket gennem hele 2017, men i foråret vendte billedet.

I begyndelsen af april stod den amerikanske dollar til 6,24 yuan, men nu er kursen 6,69 - det laveste niveau i mere end et år.

Og de sidste to uger er faldet i kursen blevet helt tydelig med et tab på 3,5 procent over for dollaren.

Kina er ikke alene om at opleve en svækkelse af valutaen; i flere af de såkaldte nye industrilande er valutaen faldet over for dollaren i år, fordi denne har været så stærk. Det gælder for den tyrkiske lira, den brasilianske real og den russiske rubel.

Den seneste bevægelse i kursen på yuan skyldes imidlertid andre forhold, mener Nordeas chefanalytiker for Asien, Amy Yuan Zhuang. Hun peger på handelskonflikten med USA og en skuffende udvikling i økonomien. Det har faktisk betydet, at svækkelsen af den kinesiske yuan er fortsat, selv om dollarkursen er stabiliseret.

»Afkoblingen indikerer, at markedet er begyndt at indregne en specifik kinesisk risiko, som skyldes en række skuffende nøgletal og den eskalerende risiko for en handelskrig med USA,« skriver Zhang i et notat.

En vis afmatning i de økonomiske nøgletal plejer normalt ikke at have den store betydning for valutakursen, men når det kobles sammen med risikoen for en handelskrig, så stiger bekymringerne for Kinas økonomi,« vurderer chefanalytikeren.

USA har for nylig indført en særtold på import af stål og aluminium. EU har gjort gengæld med afgifter på en række amerikanske produkter, mens Kinas told på amerikanske varer først træder i kraft på fredag. USA har endda truet med endnu mere omfattende straffetold mod Kina, og senest har præsident Trump også truet med at lægge en 20 procent afgift på biler fra Europa.

Kan gribe ind

De kinesiske myndigheder har valgt ikke at gribe ind på valutamarkedet det seneste års tid, så valutaen har i praksis fået lov at flyde frit, siger økonom ved DNB Ole André Kjennerud. Han tror alligevel, at Beijing vælger at gribe ind, hvis yuanen falder for meget.

»De er ikke interesseret i, at det accelererer. De ønsker ikke, at yuanen skal bidrage til en stor kapitalflugt, for det vil øge risikoen for Kinas egen økonomi.«
«Myndighederne ønsker heller ikke, at man globalt skal få det indtryk, at den kinesiske yuan er ustabil. På et eller andet tidspunkt vil de gribe ind, hvis ikke kursen af sig selv falder til ro,« siger Kjennerud.

Økonomen siger videre, at der er to teorier om faldet i den kinesiske valuta:

Den ene går på, at valutakursen skyldes, at den amerikanske centralbank har strammet sin pengepolitik og hævet renterne, mens den kinesiske modpart har valgt at gå den modsatte vej.

Den anden teori vil vide, at kineserne selv ønsker en svagere valuta for på den måde at modvirke virkningen af en handelskrig for den kinesiske økonomi.

Kjennerud tror selv mest på den første teori.

»Nogle dele af den kinesiske økonomi har vist svagere vækst i de seneste måneder. Derfor ser centralbanken sig tvunget til at lempe lidt på vilkårene.«

Dertil kommer, at Kinas centralbank for nylig har meddelt, at den vil lette på kravene over for de enkelte banker og dermed lette for et øget udlån.

»Retningen i pengepolitikken er helt klart mod flere lettelser,« konkluderer Kjennerud.