Rigsrevisor lægger ikke fingre imellem: »Det er usædvanligt, at et ministerium ikke har en konkret plan for løsningen«

Berlingske afslørede i sidste uge, at skattegæld for 46 milliarder kroner ikke umiddelbart kan komme i statskassen, fordi 14 millioner gældsposter er fejlbehæftede og skal gennemgås, inden gælden kan inddrives.

På trods af at Rigsrevisionen har efterlyst en deadline for oprydningen af de fejlbehæftede gældsposter, afviste skatteminister Morten Bødskov (S) i sidste uge at sætte en slutdato på oprydningen, der har stået på siden 2015.

Både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne kritiserede onsdag, at inddrivelsen af gæld »er begrænset af«, at gældsposter er »låst« for inddrivelse på grund af fejl i gældsposterne. Der er fejl i eksempelvis rentetilskrivninger og datoer.

Ifølge rigsrevisor Lone Strøm er det »kritisk«, at der aktuelt ligger 14 millioner »låste« gældsposter til en værdi af 46 milliarder kroner.

Det siger hun i et skriftligt interview med Berlingske, hvor hun ikke lægger fingrene imellem i sin kritik af både Skatteministeriet og Gældsstyrelsen, der står for at inddrive gælden til det offentlige, som i juli rundede 142 milliarder kroner.

»Det er kritisk. Gældsstyrelsen kan ikke aktivt inddrive på de låste gældsposter. For den del af gælden, der er låst, er det derfor vanskeligt for Gældsstyrelsen at udfylde sin rolle som offentlig restanceinddrivelsesmyndighed,« siger Lone Strøm.

Hun peger på, at Gældsstyrelsen som inddrivelsesmyndighed har beføjelse til at anvende »meget effektive inddrivelsesværktøjer« som lønindeholdelse og udlæg i aktiver.

»For låst gæld er disse muligheder helt sat ud af kraft. Og samtidig vil der for den enkelte borger med låst gæld være tvivl om, hvor stor gælden er, og hvornår en egentlig inddrivelse vil blive påbegyndt. Det er problematisk – især set i lyset af, at problemerne stammer tilbage til 2015,« siger hun.

Hvor problematisk er det, at der ikke er en deadline for oprydningsopgaven?

»Vi har i en årrække kritiseret, at Skatteministeriet ikke er kommet længere med oprydningsopgaven. Når man ikke er kommet længere med at rydde op, skyldes det både en række gamle problemer, der stammer fra gamle inddrivelsessystem, men også at der stadig kommer nye gældsposter til, der bliver låst ved modtagelsen i Gældsstyrelsen,« siger hun og tilføjer.

»Det er i høj grad systemopsætningen mellem Skatteministeriets egne systemer, der skaber problemer for inddrivelsen. Skatteministeriet har ikke konkrete planer for løsningen af hverken de gamle eller nye problemer. Det er usædvanligt, at et ministerie ikke har en konkret plan og dermed en deadline for løsningen af så væsentligt et problem.«

Hvad betyder det, at oprydningsopgaven er uden deadline, når man ser på inddrivelsesomkostningerne i forhold til et muligt provenu?

»Jo længere tid, der går før oprydningen er tilendebragt, og inddrivelsen kan normaliseres, jo større vil tabet være. Vi har også set, at arbejdet med at rydde op i og håndtere låste gældsposter binder mange af styrelsens ressourcer. Derudover er styrelsen nødt til at anvende manuelle løsninger, hvor automatiske løsninger ville være mere effektive, og det går ud over provenuet,« siger hun.

Hun peger også på, at uden en deadline for oprydningen er der usikkerhed om, hvor meget af gælden man kan forvente at inddrive og dermed, hvad gælden er værd.

»Det har betydning for regnskabet for skatter og afgifter og er en af grundene til, at Rigsrevisionen i flere år har taget forbehold for rigtigheden af Skatteministeriets regnskab,« siger hun.