Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
10,7 millioner pund eller knap 108 millioner danske kroner. Så meget lyder Manchester Citys overskud på for sidste sæson.
Det er første gang siden Sheikh Mansour bin Zayed overtog klubben i 2008, at Premier League-klubben i det hele taget har givet et overskud. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
»2014-15 sæsonen markerede et historisk skridt i Manchester Citys rejse,« siger klubbens administrerende direktør, Ferran Soriano, og uddyber:
»Den finansielle model og de strategiske investeringer har virket. Manchester City er nu en profitabel bæredygtig klub, der konkurrerer på højeste niveau i verdensfodbolden.«
Manchester City har blandt andet skåret ned på lønninger i klubben til 193,5 millioner pund fra 205 millioner pund sæsonen før. Sidste sæson vandt klubben ingen pokaler, da holdet blev nummer to i Premier League og blandt andet blev slået ud af Champions League af FC Barcelona i ottendedelsfinalen. I det lys er klubbens formand, Khaldoon Al Mubarak, yderst tilfreds med økonomien i klubben:
»Det faktum, at vi ser på sidste sæson som værende under Manchester Citys standard, vidner om. hvor langt vi er kommet i de seneste syv år. Dette er et ambitionsniveau, som vi ikke skal fralægge eller vige tilbage fra,« siger han.
Manchester City ligger på nuværende tidspunkt på en førsteplads i Premier League og på en tredjeplads i Champions Leagues gruppe D foran Mönchengladbach, men bagefter Juventus og Sevilla efter to kampe.