Der var drama bag kulissen, da DSBs bestyrelsesformand, Mogens Granborg, og resten af DSB-bestyrelsen i onsdags mødtes for at diskutere den ulovlige statsstøtte, som DSB beskyldes for at have givet til DSB First. Ifølge Berlingskes oplysninger nægtede DSBs revisorer, KPMG, Deloitte og Rigsrevisionen, at acceptere de nedskrivninger og hensættelser på 725 mio. kr., som var blevet dikteret på grund af Kammeradvokatens vurdering af sagen, der bl.a. handler om mulig ulovlig statsstøtte til DSB First, der kører på Kystbanen og til og fra Sverige. Revisorernes nej til at skrive under på regnskabet, var så kategorisk, at man først måtte gennem en lang diskussion med DSB-bestyrelse og direktion, før man enedes om at skrive et alvorligt forbehold ind i revisionspåtegningen på regnskabet.

Ifølge Berlingskes oplysninger var der langtfra enighed om, at det var nødvendigt, at der skulle hensættes netop 725 mio. kr. Angiveligt satte revisorerne spørgsmålstegn ved, hvordan man var kommet frem til netop det beløb – uden dog at få et reelt svar. Beløbet 725 mio. kr. er fremkommet ved Kammeradvokatens vurdering af størrelsen på den mulige statsstøtte i forbindelse med mellemregninger mellem DSB og DSB First samt den rente, mellemregningerne er blevet afregnet til. Endelig indeholder beløbet også eventuelle tab på driften i DSB First.

Diskussion trak ud

Den forklaring var imidlertid ikke tilstrækkelig til, at revisorerne ville give en blank påtegning af det reviderede årsregnskab og det var den diskussion, der trak så meget ud, at DSB onsdag eftermiddag meddelte, at man ikke som lovet ville afholde et pressemøde senere om eftermiddagen, men måtte udskyde det til torsdag morgen.

Torsdag morgen kunne DSB-formand Mogens Granborg så fremlægge det reviderede regnskab, bl.a. indeholdende den hensættelse og nedskrivning på 725 mio. kr., som var blevet krævet. Regnskabet indeholder imidlertid også et alvorligt revisionsforbehold, hvor DSBs tre revisiorer, KPMG, Deloitte og Rigsrevisionen med rigsrevisor Henrik Otbo i spidsen, sætter alvorligt spørgsmålstegn ved hensættelsens størrelse.

Påtegning

»Opgørelsen af de indregnede nedskrivninger og hensættelser til tab vedrørende DSB First Øresund på i alt 725 mio. kr. før skat er baseret på en række forudsætninger og antagelser. Det faktiske udfald kan vise sig at afvige markant i såvel positiv som negativ regning fra det foreløbigt estimerede. Vi tager derfor forbehold for fuldstændighed samt størrelsen af de indregnede nedskrivninger og hensættelser til tab vedrørende DSB First Øresund«, skriver revisorerne i regnskabspåtegningen.

»Forbeholdet er en konsekvens af den betydelige usikkerhed, der knytter sig til hensættelsen på 725 mio. kr. til imødegåelse af tab på DSB First Øresund. Dette fremgår også af omtalen af forbeholdet i årsregnskabet for DSB for 2010 og der henvises også til den betydelige usikkerhed, der blev omtalt på pressemødet torsdag,« skriver DSBs konstituerede adm. direktør, Klaus Pedersen.

På grund af hensættelsen på 725 mio. kr. måtte DSB nedjustere sit resultat i 2010-regnskabet, så året i stedet for et plus, endte med et samlet minus på 551 mio. kr. Men kilder sætter alvorligt spørgsmålstegn ved beløbets størrelse, fordi ingen reelt ved, om der er foregået ulovlig betaling af statsstøtte til DSBFirst og i givet fald hvor mange millioner det drejer sig om. Vurderingen fra kilder tæt ved processen er således, at hensættelsen på 725 mio. kr. kan være klart større end det tal, som sagen ender med. Berlingske har forgæves forsøgt at få kommentarer fra DSBs revisorer.