Republikanerne skal fastholde vækstvejen

Væksten er på vej op i USA, og det vil med stor sandsynlighed fortsætte også til næste år, selv om præsident Barack Obama efter midtvejsvalget får vanskeligere ved at få vedtaget store reformer.

USAs økonomi er i god gænge efter en stribe reformer og statslige hjælpeprogrammer. Nu har Republikanerne fået flertal i begge kampe i Kongressen efter midtvejsvalget, og de skal nu forsøge at holde kursen mod mere vækst. Foto: Mark Wilson/AFP Fold sammen
Læs mere

USA, der har verdens største økonomi, fortsætter fremad og ventes til næste år at nå en vækst på flotte tre procent. Det netop overståede midtvejsvalg, som gav republikanerne flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet, kommer dermed ikke til at ændre det store på den fremgang, som USA er inde i.

Det vurderer chefanalytiker Johnny Bo Jakobsen fra storbanken Nordea. Han siger, at der måske nok kommer en periode, hvor det bliver vanskeligt at træffe store politiske beslutninger, men at det næppe vil hindre væksten i at tage til i fart.

»Finanspolitikken er også blevet strammet i USA i nu fire år i træk, endda ganske betydeligt. Alligevel har vi set, at økonomien har fået det bedre, og at arbejdsløsheden er faldet, så den nu er under seks procent af arbejdsstyrken. Men vi venter, at USA når fuld beskæftigelse til næste år, hvilket vil sige en ledighed under 5,5 procent af arbejdsstyrken,« siger Johnny Bo Jakobsen.

Han tilføjer, at det dermed også er sandsynligt, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i midten af næste år begynder at hæve sin rente. De store opkøb af obligationer, som toppede på 85 mia. dollar om måneden, og som kaldes for kvantitative lempelser, er udfaset og stoppet ved udgangen af sidste måned. Centralbankchef Yanet Yellen har sagt, at renten vil blive holdt på et lavt niveau i længere tid, efter at det store problem med opkøb er sluttet.

Lavere vækst

Væksten på tre procent er høj efter dansk og europæisk målestok, men ikke det vilde for USA, der tidligere har haft langt højere vækst i årene efter en stor krise.

»Men arbejdsstyrken i USA vokser ikke så hurtigt som før, ligesom væksten i produktiviteten også er blevet lavere. Derfor er den potentielle og mulige vækstrate på længere sigt i USA faldet fra før nok tre procent til nu tæt ved to procent,« siger Johnny Bo Jakobsen.

De faldende oliepriser er der en del uenighed om er godt eller skidt for amerikansk økonomi, fordi USA de senere år er blevet en stor producent af både råolie, skiferolie og skifergas, hvilket har fået den amerikanske import af energi til at falde ganske betydeligt. Men Johnny Bo Jakobsen siger, at det efter alt at dømme er godt for amerikansk økonomi med lavere priser på olie og anden energi. De store prisfald på olie slår nemlig igennem næsten fuldt ud på benzinpriserne i USA, fordi afgifterne er meget lave. Det betyder, at forbrugerne næsten med det samme får flere penge til andet forbrug.

Højere mindsteløn

De amerikanske vælgere har også i forbindelse med midtvejsvalget stemt for, at mindstelønnen hæves i fem stater, nemlig Illinois, Nebraska, Alaska, Arkansas og South Dakota. De vil hæve mindstelønnen til over de 7,25 dollar pr. time eller tæt ved 43 kroner, som er vedtaget på statsligt niveau i USA.

Præsident Barack Obama har længe forsøgt at få Kongressen til at hæve mindstelønnen til 10,10 dollar pr. time, men det har han ikke kunnet komme igennem med. I stedet sker der nu en masse på lokalt niveau, hvor eksempelvis Californien har vedtaget en forhøjelse til 10,0 dollar pr. time fra 2016, mens Seattle’s lokale byråd har vedtaget et minimum på 15 dollar. I Chicago er der vedtaget en mindsteløn for byggehåndværkere på 13 dollar. Men det er næppe noget, som for alvor vil sætte skub i det private forbrug, vurderer Johnny Bo Jakobsen. Dertil er forhøjelserne for beskedne.

Flere stater har i øvrigt også vedtaget at legalisere brug af marihuana til medicinsk forbrug, og i District of Columbia godkendte vælgerne, at private må dyrke cannabis indendøre og have så meget som to ounces eller 55 gram på lager til eget brug.