Rentestrid: Norge vil sænke - USA vil hæve

Norge har netop sat renten ned og signaleret, at der kommer mere af samme slags. Men både USA og Storbritannien varmer op til at hæve renten i løbet af efteråret.

Foto: TORSTEN BLACKWOOD.
Læs mere
Fold sammen

Op det ene sted, ned det andet. Det er rente­pilen, som stritter i alle mulige retninger, alt efter om blikket rettes mod det ene eller andet verdenshjørne.

Norges Bank har således netop sat renten ned med 0,25 procent point til 1,0 procent, hvilket er det laveste nogensinde i bankens 199-årige historie. Men i både USA og Storbritannien rasler centralbankerne med sablen og er ved at varme op til ikke bare ét men flere rentehop på stribe.

Direktør Jannet Yellen fra Federal Reserve i USA signalerede således onsdag aften dansk tid, at der med stor sikkerhed kommer mindst ét rentehop i USA før nytår og muligvis også to.

Den 17 mand store rentekomité for den amerikanske centralbank annoncerede således, at den i snit venter en rente på 0,57 procent ved udgangen af i år. Det er 0,2 procentpoint mindre, end komiteen tidligere har ventet, og dermed kommer renten formentlig til at stige langsommere end før vurderet.

To rentehop

Men det er 0,44 procentpoint over det aktuelle niveau, og da renten i USA normalt sættes op i hak med 0,25 procentpoint ad gangen, tyder det på, at der sandsynligvis kommer én rente­stigning til september og muligvis også én sidst på året, hvis fremgangen i amerikansk økonomi forsætter.

Også i Storbritannien trækker det op til en renteforhøjelse. Den pengepolitiske strateg hos Bank of England, Kristin Forbes, udtalte således forleden, at inflationen i Storbritannien sandsynligvis vil stige ganske hurtigt til målet på to procent. Det er når det midlertidige og nedadgående pres på inflationen fra de faldende oliepriser og det stærke pund aftager, at inflationen godt kan skyde i vejret med pæn fart.

»Inflationen er på sporet til at skulle stige og ser ud til at nå målet omkring to procent i begyndelsen af 2016,« udtalte Kristin Forbes.

Hun sagde også, at næste skridt fra Bank of England vil være en rentestigning, og at den »kommer på et tidspunkt, der ikke er meget langt væk«.

Lønningerne i Storbritannien er da også stigende og løber nu af sted med den største fart i fire år, hvilket stimulerer både væksten og inflationen. Renten hos Bank of England har længe ligget på historisk lave 0,5 procent.

Ned i Norge

Men i Norge, som ellers har klaret sig stort set uberørt gennem de senere års krise, er udsigterne nærmest de stik modsatte.

»Udviklingen i norsk økonomi har været lidt svagere end ventet, og udsigterne fremover er også noget svage. Derfor sættes styre­renten nu ned,« udtalte centralbankchef Øystein Olsen fra Norges Bank torsdag.

Beslutningen svækkede den norske krone med over én procent, så den nu koster under 0,85 danske kroner, hvilket er det laveste i flere måneder.

Det er anden gang, siden prisen på olie begyndte at falde sidste efterår, at den norske centralbank sænker renten. Målt i forhold til Danmark og Sverige, hvis centralbanker begge har en negativ indlånsrente, er renten i Norge på 1,0 procent dog fortsat ganske høj. Men Norges Bank signalerede da også, at renten sandsynligvis sænkes igen inden alt for længe. Norges Bank ser således en såkaldt rentebane på 0,75 procent over det næste års tid og skriver selv, at et nyt rentedyk kan komme på tale til efteråret.

De faldende priser på olie har allerede ramt Norge hårdt. Hele 20.000 job ventes således nedlagt i år i den norske olie- og gasindustri. Den norske centralbank vurderer, at de norske olieinvesteringer vil falde med så meget som 15 procent i år og ti procent til næste år. Derfor har de også netop sænket skønnene for den økonomiske vækst til 1,25 procent i år. Det er 0,25 procentpoint mindre end tidligere vurderet. Til næste år ventes en vækst på 1,5 procent, og i 2017 skulle der være udsigt til en fremgang på 2,25 procent. Norge er et Danmarks største eksportmarkeder og har dermed stor betydning for dansk økonomi.