Rentestigning kan true samfundsøkonomien

Den store succes med nye boliglån får nu ledende økonomer og store dele af den finansielle sektor til at advare mod den samfundsøkonomiske udvikling. Stiger renten, kommer mange boligejere i problemer.

Med de nye afdragsfrie boliglån har mange realiseret drømmen om et hus ved vandet som her ved Frederiksværk, men stiger renten, kan boligejere komme i voldsomme problemer. <br>Foto: Morten Juhl
Læs mere
Fold sammen
Danskernes appetit på rentetilpasningslån og de nye afdragsfrie boliglån er så massiv, at ledende økonomer nu advarer i kontante vendinger mod de samfundsøkonomiske risici ved lånene. Og selv topdirektører i den finansielle sektor - der lever af at levere lånene til forbrugerne - nærer åbenlyst en vis skepsis over for udviklingen.

Nye tal viser, at næsten 70 pct. af alle nye lån, der bliver udbetalt fra landets største realkreditinstitut, Nykredit, i dag er såkaldte rentetilpasningslån, hvor ydelsen svinger i takt med rentens udvikling. Heraf er langt de fleste lån afdragsfrie, som realkreditten via en lovændring sidste år fik lov til at udbyde til forbrugerne.

Da forbrugerne for syv år siden for første gang fik mulighed for at tage rentetilpasningslån, advarede Nykredits direktør, Mogens Munk Rasmussen, mod lånene, som han mente var yderst risikable for private. Dengang var forventningen, at omkring 10 - 15 pct. af boligejerne ville tage de omdiskuterede lån.

»Jeg har bestemt ikke glemt min skepsis over for rentetilpasningslån. Der er tale om et langt mere komplekst lån, og det er da klart den samfundsmæssige problemstilling bliver så meget større, når antallet af disse lån på få år er gået fra ca. ti pct. til næsten 70 pct.,« siger Mogens Munk Rasmussen, der understreger, at kun god rådgivning fra realkreditinstitutterne kan være med til at afbøde problemet.

Kan kun gå galt
En direktør fra et andet realkreditinstitut, som ønsker at være anonym, udtrykker sin skepsis endnu mere direkte:

»Renten er helt i bund. De reelle boligpriser (prisen for en bolig fratrukket inflation) er de højeste nogensinde. Og samtidig bruger mange boligejere de penge, som de sparer på de afdragsfrie lån, til rejser og forbrug. Det kan næsten kun gå galt. Før eller siden vil renten stige, boligpriserne falde og ledigheden vokse. Derved vil rigtig mange boligejere få problemer, og tabene hos realkreditten vil stige kraftigt,« siger han.

Peter Lybecker, bankdirektør i Nordea, erkender, at han »kan være nervøs for udviklingen«.

»Det er klart, at mange boligejeres risiko er blevet betydeligt større, fordi de i dag har en helt anden renterisiko end tidligere. Derfor kan jeg godt dele bekymringen over udviklingen. Både rentetilpasningslån og afdragsfrie lån kan være fremragende produkter, men de kan i høj grad også være farlige,« siger Peter Lybecker, der tilføjer, at det først og fremmest bliver de unge boligejere, som får det svært.

»Det er allerede svært i dag at komme ind på boligmarkedet. Og hvis de unges eneste mulighed for at komme ind i egen bolig er afdragsfrie tilpasningslån, så løber de en meget stor risiko, hvis de løber ind i sygdom, arbejdsløshed, rentestigning eller skilsmisse,« siger Peter Lybecker.

Hvis renten stiger
Flere økonomer påpeger, at omfanget af rentetilpasningslån og afdragsfrie lån nu har fået et så stort omgang, at det kan udvikle sig til et problem for hele samfundsøkonomien:

»Det farlige er, at renten i øjeblikket er ekstremt lav. Før eller siden vil renten stige, og derved kan vi få mange boligejere, som virkelig kan komme i problemer. Det er naturligvis synd for den enkelte boligejer, men det kan udvikle sig til et samfundsproblem, fordi så mange kan komme ud i tovene,« siger direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Tidligere overvismand og nuværende formand for Velfærdskommissionen, professor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet, peger også på de store risici ved rentetilpasningslån:

»Der er stor risiko ved rentetilpasningslån. Den korte rente (den rente, som bliver brugt ved rentetilpasningslån, red.) har været meget lav i en periode, men ingen ved, hvornår det vil gå den anden vej. Store grupper i samfundet risikerer at blive klemt, og derfor kan det blive en destabiliserende faktor for samfundsøkonomien,« siger Torben M. Andersen.