Rekrutteringsstrategi, tak

Firmaer må selv gøre noget ved mangel på arbejdskraft.

De seneste ledighedstal viser, at ledigheden nu er nede på 125.000 det laveste antal i 32 år. Dette tal dækker i store træk dem, der er i færd med at skifte fra et job til et andet.

Reelt er situationen, at de fleste virksomheder står og mangler arbejdskraft.

Økonomerne har længe peget på risikoen for, at arbejdskraftmanglen medfører lønpres. Men hidtil er lønningerne ikke steget meget mere end inflationen.

Lønstigninger har det med at komme i ryk som ket-chup af en flaske. Derfor kan de lave ledighedstal meget vel være et forvarsel om et stort lønpres til efteråret.

Grundlæggende handler det om at få de mange på passiv forsørgelse i arbejde igen. Men en del i denne gruppe er ikke motiverede, fordi det ikke betaler sig at arbejde. Eller fordi de har vænnet sig til at være på offentlig hjælp. De må presses mere.

Andre, som akademikere, der søger i årevis i håb om at finde deres drømmejob, skal motiveres til at søge bredere. Desuden må Østaftalen, der begrænser tilgangen til arbejdsmarkedet fra de nye EU-lande, lempes yderligere i brancher, hvor ledigheden er særlig lav.

Desværre ser politikerne ingen grund til at foretage sig noget. De vil lade det være op til erhvervslivet at klare problemerne. Det er en stor byrde at lægge på virksomhederne. Når det er sagt, så bør virksomhederne også gribe i egen barm. I mange brancher har man forsømt at rekruttere nye, unge elever. Det gælder for eksempel i finanssektoren og i byggebranchen.

De nuværende flaskehalse bør stimulere virksomhederne til at lægge en rekrutteringsstrategi. Man kan ikke bare forvente, at de rigtige medarbejdere er til rådighed, blot fordi der er brug for dem her og nu. Steno