Rejseselskab konkurs

Rejseselskabet United Seasports Holidays Aps i Rungsted er gået konkurs, oplyser Rejsegarantifonden. Selskabet blev i dag erklæret konkurs af Sø- og Handelsretten.

Selskabet solgte rejser med fly og bådleje i hele verden, og der skulle ikke i øjeblikket være kunder på rejse. Men omkring 70 kunder har købt og betalt rejser, og de vil i ugens løb få besked fra Rejsegarantifonden om, at de får beløb retur, som er indbetalt for rejsearrangementer.

Fonden oplyser, at den ikke holder kunderne skadesløs, hvis de kun har betalt enten bådleje eller flybillet.

/ritzau/