Regeringen vil hæve skatten på olie

Både Socialdemokratiet og De Radikale er indstillet på at ændre beskatningen af olieindvindingen i Nordsøen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Socialdemokratiets energipolitiske ordfører, Martin Glerup, sagde onsdag til TV-Avisen, at partiet er indstillet på at ændre skattereglerne »hurtigst muligt«. Han sekunderes af De Radikales Vibeke Peschardt, der mener, at DUCs seneste års store overskud bør beskattes hårdere end tilfældet er i dag.

Dermed er de to politikere uenige med flere eksperter, som Enhedslisten havde inviteret til at tale på partiets høring på Christiansborg onsdag. Eksperterne fra Skatteministeriet og Energistyrelsen mente, at det vil være problematisk at pille ved de skatteregler, som oliefolkene begyndte deres arbejde under.

Eksperterne understregede dog, at det haster med en forhandling med DUC om indvindingsrettighederne efter 2012, da den gældende koncession udløber Baggrunden for høringen med titlen Nordsø-olien - til profit eller velfærd - er et afsnit i det seneste diskussionsoplæg fra formandsskabet i Det Økonomiske Råd - de økonomiske vismænd.

De konstaterer, som de også gjorde i 1999, at kulbrinteskatten er »yderst forvridende«. Skatten blev indført i 1982 på et tidspunkt, da renten var 20 procent og inflationen 10 procent mod hhv. 6 og 2 procent i dag.

Kulbrinteskatten blev indført for at tage toppen af selskabernes unormalt høje profit på et tidspunkt, da oliepriserne var meget høje. Men for at tilskynde selskaberne til at investere udløses kulbrinteskatten først efter et fradrag på 250 procent. På grund af denne »yderst generøse afskrivningsregel«, som vismændene beskriver den, har skatten siden indførelsen kun givet staten 900 mio. kr., og i de seneste fem år har selskaberne ikke betalt kulbrinteskat. Andre skatter gav dog sidste år staten en indtægt på godt 8 milliarder kroner.

Eksperter fra Energistyrelsen og Skatteministeriet er enige om, at staten ikke får den andel af de fælles ressourcer, som den burde, og at den uvirksomme kulbrinteskat derfor bør erstattes af en skat, der giver det danske samfund en større del af undergrundens værdier.

På grund af de helt specielle forhold, der gælder for olieproduktion, venter de ikke, at der sker ændringer i de nuværende koncessioner. Nye udbud af efterforskningsrettigheder ventes først i 2003, og da der går adskillige år med at lede og planlægge produktion, vil nye koncessioner næppe give overskud før omkring 2009.

DUC koncession - også kaldet eneretsbevillingen - udløber i 2012, og både Energistyrelsens vicedirektør, Peter Helmer Steen, og konsulent i Skatteministeriet Jens Holger Helbo Hansen, der sidder i regeringens kulbrintebeskatningsudvalg, er enige med vismændene i, at koncessionsvilkårene efter 2012 snarest bør afklares. Det ventes, at et tværministerielt udvalg er klar med et lovforslag til efteråret.

Det lange tilløb er også en af forklaringerne på, at der næppe vil blive ændret på de gunstige vilkår, der gælder i dag.

Olieselskaberne har investeret ud fra gældende regler, og en ændring undervejs i det lange forløb vil kunne betragtes som lovgivning med tilbagevirkende kraft.

De økonomiske vismænd konkluderer, at de yderst generøse afskrivningsregler giver selskaberne en tilskyndelse til at overinvestere og forcere indvindingstakten, men det afviste vicedirektør i Energistyrelsen Peter Helmer Steen på høringen.

Underdirektør Bo Wildfang, Mærsk Olie og Gas, der er operatør for selskaberne i DUC (A.P. Møller, Shell og Texaco) peger ligeledes på den lange tidshorisont, der gælder olieindvinding til søs.

»I forhold til det samlede forløb for investeringerne i Nordsøen er der ikke tale om, at DUC samlet opnår en overnormal indtjening, men blot at DUC i øjeblikket er ved at blive kompenseret for tidligere afholdte investeringer og manglende indtjening,« siger Bo Wildfang.

Før kulbrinteskattens vedtagelse mente energiministeren, at en realforretning på 15 procent var acceptabel i forhold til usikkerhederne, og det er mere end DUC faktisk har opnået.

»Realforrentningen af den samlede DUC aktivitet var ved udgangen af seneste regnskabsår under 10 procent, men hvis olieprisen fortsætter på et niveau omkring 25 dollar per tønde, vil realforrentningen i løbet af nogle år måske kunne komme på cirka 10 procent,« siger Bo Wildfang.

Ritzau