Medarbejderne i Bangladesh og Cambodja hører ikke til blandt de mest privilegerede i verden. Flere får en sulteløn på ned til 1,06 kroner i timen, og hvis de forsøger at organisere sig i en fagforening, bliver de fyret.
Men det skal der gøres noget ved, mener Danmarks udviklingsminister, Christian Friis Bach (R), og handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF), som i går mødtes med Dansk Initiativ for Etisk Handel for at diskutere, hvordan man fra dansk side kan lægge pres på virksomheder og regeringer i Bangladesh og Cambodja for at sikre medarbejderne nogle bedre arbejdsforhold.
»Fra politisk side kan vi stille krav om, at de to landes regeringer sørger for, at medarbejderne får en ordentlig løn og har lov til at stifte deres egen fagforening,« siger Pia Olsen Dyhr.
Ifølge handels- og investeringsministeren fungerer det i øjeblikket sådan, at medarbejderne i Bangladesh og Cambodja skal sende en navneliste ind til regeringen, hvis de ønsker at organisere sig i en fagforening. Herefter sender fabrikken navnene ind til fabrikken, fordi de skal tjekke, om folk eksisterer.
»På fabrikken siger man sjovt nok: »Gud, vil de være i en fagforening? Så fyrer vi dem.« Det sker rigtig ofte, og det betyder, at folk ikke kan organisere sig,« siger Pia Olsen Dyhr, som besøgte Bangladesh i sidste uge og benyttede besøget til at lægge pres på landets premierminister.
Virksomhedernes ansvar
Men et politisk pres kan ikke gøre det alene, lyder det fra både ministre og Dansk Initiativ for Etisk Handel, som repræsenterer 57 erhvervsorganisationer, virksomheder, folkelige organisationer og fagbevægelsen.
»Cambodja og Bangladesh er eksempler på, hvordan arbejdsforholdene var for flere hundrede år siden i den del af verden, som vi kender til, og arbejdsforholdene ligger langt uden for vores fatteevne. Vi tror derfor på, at vi får det bedste resultat, hvis alle interessenter hjælper hinanden med at finde konkrete løsninger på, hvordan vi skaber nogle bedre leveforhold i de to lande,« siger Mette Boye, bestyrelsesformand i Dansk Initiativ for Etisk Handel.
Det betyder helt konkret, at danske virksomheder ikke kan slippe af sted med at lægge ansvaret over på regeringerne i Bangladesh og Cambodja, men er nødt til at lægge pres på deres underleverandører i de to lande.
»Det, som virksomhederne kan gøre, er at stille krav til deres underleverandør og sige, at de mener, medarbejderne skal have lov til at være i en fagforening, og at de ikke må fyre dem for at være det. På den måde begynder man at få nogle arbejdsmarkedsparter, som kan forhandle en ordentlig løn,« siger Pia Olsen Dyhr.
Som Berlingske Business og flere andre medier har skrevet om de seneste måneder, er der flere danske tekstilvirksomheder, der gør brug af underleverandører i Bangladesh og Cambodja, som giver deres medarbejdere en sulteløn. Alligevel mener udviklingsministeren og handels- og investeringsministeren, at de danske virksomheder er klar til at tage et etisk ansvar.
»Danske virksomheder er flagskibe inden for social ansvarlighed,« siger Christian Friis Bach.
Men hvilken forskel kan Danmark gøre i det store billede, hvis ikke andre udenlandske virksomheder lægger det samme pres på regeringerne og virksomhederne i Cambodja og Bangladesh?
»Man kan gøre mange ting udenom, inden det lykkes at få hævet mindstelønnen, for eksempel at sikre, at medarbejderne får mad på fabrikken, og at deres børn får en uddannelse,« siger Pia Olsen Dyhr.B