Den nye SVM-regering har store ambitioner, når det kommer til den offentlige velfærd.
Den skal »sættes fri«, siger statsminister Mette Frederiksen (S).
Regeringen vil hæve lønnen flere steder i den offentlige sektor, mens der også kommer et omfattende opgør med dokumentationskrav og bureaukrati, lyder det.
Regeringen vil med en toårig akutplan »lette presset på sygehusene og nedbringe ventelisterne« på landets hospitaler. Regeringen vil til det formål prioritere 0,2 milliarder kroner i 2022, 0,8 milliarder i 2023 og en milliard i 2024.
Det er ikke alt.
For rekrutteringsudfordringerne i den offentlige sektor »kan ikke løses med ét tiltag«, lyder det.
Den nye regering »anerkender, at løn og arbejdsvilkår også har betydning for mulighederne for at fastholde og rekruttere dygtige og engagerede medarbejdere«.
Derfor vil Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om udmøntningen af en ekstraordinær ramme på én milliard kroner i 2024 stigende til tre milliarder kroner i 2030.
Det minder om det udspil, Mette Frederiksen præsenterede under valgkampen.
Men frem for at tage pengene fra det økonomiske råderum, som udspillet lagde op til, skal pengene ifølge den nye regering findes ved besparelser på administration og bureaukrati i kommuner og regioner.
Mindre deltid, mere lokal løndannelse
Den forøgede lønramme skal modsvares af, at arbejdstagerne tilsvarende bidrager med eksempelvis øget fleksibilitet og færre muligheder for deltid i overenskomsterne, færre faggrænser og et øget brug af lokal løndannelse, lyder det.
Altså skal en plejehjemsleder kunne belønne en særligt værdsat medarbejder, og løndannelsen skal ikke i lige så høj grad som i dag styres af et skema.
Regeringen vil også nedbringe brugen af eksterne vikarer i sundhedssektoren, nedbringe sygefravær og danne bedre muligheder for fuldtidsarbejde.
Det skal også drøftes, om det er muligt at udvide brugen af løn under uddannelse, »særligt for studerende over 25 år og for sosu-elever«.
Den nye regering vil først lade Lønstrukturkomiteen arbejde færdig. Den blev sat til at se på lønudviklingen i den offentlige sektor som følge af regeringsindgrebet mod sygeplejerskestrejken i sommeren 2021.
Komiteen satte arbejdet på pause under valget og regeringsdannelsen, men kan altså nu genoptage arbejdet, og resultaterne ventes snart at ligge klar.
Her er en række øvrige elementer i akutplanen om løn og arbejdsforhold i sundhedsvæsenet:
»Midler til merarbejde, løntillæg og særlige midlertidige indsatser på sygehusene. Midlerne kan målrettes honorering af ekstravagter eller midlertidige ekstratillæg, for eksempel belønning for at gå op i tid.«
»Fortsat høj anvendelse af den private kapacitet til ventelisteafvikling under hensyntagen til, at der ikke sker en utilsigtet udhuling af bemandingen på de offentlige sygehuse.«
»Bedre brug af specialiseret personale og ekstra arbejdskraft. Regeringen vil gå i dialog med Danske Regioner om en styrket regional prioritering af personale, som kan aflaste det sundhedsfaglige personale ved en større brug af andre personalegrupper, for eksempel sekretærer.«
»Regeringen vil afskaffe modregningen i efterløn i 2023 og 2024 for medarbejdere i sundhedsvæsenet. Ligesom der også er brug for, at flere studerende får mulighed for at give en ekstra hånd med.«
»Flere skal tage del i vagter og patientnært arbejde. Regeringen ønsker at sprede vagtbelastningen ud på flere medarbejdere, og at ansatte uden patientkontakt også skal bidrage i det patientnære arbejde.«
»Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft. Regeringen vil afsætte yderligere midler i 2023 og 2024 til at nedbringe sagspuklen for ansøgninger fra sundhedspersonale fra tredjelande.«
