Regeringen til kamp mod ulovlig arbejdskraft

En ny og klar vejledning skal gøre det lettere at bekæmpe ulovlig arbejdskraft fra de nye EU-lande. Problemets omfang anslås til højst 3.000 personer af fagforening.

Regeringen til kamp mod ulovlig arbejdskraft - 1
Læs mere
Fold sammen
Falske selvstændige og fup-udstationerede fra de nye EU-lande skal smides ud. Det vil beskæftigelsesministeren sikre gennem et tæt samarbejde med mellem myndigheder og fagforeninger og klarere retningslinjer til blandt andre politiet.

Blot 1.532 arbejdstagere fra de nye EU-lande opholder sig lige nu i Danmark med en gyldig arbejdstilladelse. Men dertil kommer et ukendt antal, der er her som selvstændige erhvervsdrivende og udstationerede fra selskaber i hjemlandet.

Omgår krav
Det er den gruppe, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil have ryddet op i. For der kan reelt være tale om folk, der blot omgår kravene til at få arbejdstilladelse - især kravet om, at løn og arbejdsvilkår skal følge danske overenskomster og sædvaner.

»Polakker, litauere og andre arbejdstagere fra de nye EU-lande er velkomne til at komme til Danmark og arbejde på de vilkår, der gælder på det danske arbejdsmarked. Til dem, der søger at udnytte billig østeuropæiske arbejdskraft ved at snyde og undergrave reglerne på det danske arbejdsmarked, er budskabet derimod klart: Vi vil ikke acceptere plat, snyd og svindel,« sagde Claus Hjort Frederiksen, da han i går præsenterede en ny manual, der skærer reglerne ud i pap.

BAT-Kartellet, der er et samarbejde mellem otte fagforeninger inden for byggeriet, anslår, at cirka 3.000 personer fra de nye EU-lande har arbejdet i Danmark uden om det officielle system i perioden siden udvidelsen.

Lovligt
»Nogle af dem kan meget vel være her lovligt. Men vi ved det ikke, og derfor er den nye manual god, for nu har politiet noget konkret at gå ud med,« siger Gunde Odgaard, der er sekretariatschef i BAT-Kartellet.

Hans modpart i arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri er også glad for den skærpede indsats.

»Ingen kan være tjent med, at der udføres illegalt arbejde i Danmark, hverken lønmodtagere eller arbejdsgivere,« siger direktør Børge Elgaard.

Polen, Estland, Letland, Litauen, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet og Slovenien kom sammen med Malta og Cypern ind i EU 1. maj 2004. EU-reglerne giver lov til at lave overgangsordninger for den fri bevægelighed af arbejdskraft fra de nye lande. Det har Danmark udnyttet til at kræve, at arbejdskraft fra de nye lande ikke må underbyde danske løn- og arbejdsvilkår.

Der er op til politiet, ToldSkat, fagfogforeninger og arbejdsgivere i fællesskab at sikre, at reglerne overholdes.

Ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik er der i alt knap 2,8 millioner beskæftigede på det danske arbejdsmarked.