Regeringen splittet om skovboliger

Regeringspartierne uenige om boligbyggeri i de danske skove. Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) ønsker at privatisere statsskovene og lade kommunerne udstykke egne plantager til boliger, men Konservative siger nej.

Læs mere
Fold sammen
- Vi sætter hensynet til naturen og borgernes muligheder for at færdes frit højere end pengene, siger den konservative finansordfører, Gitte Seeberg.

- Vi betragter statsskovene som landets kronjuveler på linje med Rundetårn og Kronborg. Og jeg har ikke forestillet mig, at vi kunne finde det en god idé at bygge boliger i skoven, siger den konservative finansordfører.

Miljøministeren og hans partifælle, Eyvind Vesselbo, slår i Jyllands-Posten til lyd for at sælge ud af nogle af statens skovarealer for at få penge til andre miljøopgaver - f.eks. til at betale "ekstra gang i skovrejsningen i Danmark".

/ritzau/