Regeringen ønsker ikke unødige administrative bøder

Læs mere
Fold sammen
Jeg har den 8. december 2004 fremsat et lovforslag (L140), der strammer op i forhold til reglerne om transfer pricing.

Diskussionen om koncerners brug af interne afregningspriser til at flytte skattegrundlag ud af Danmark har bølget frem og tilbage de seneste par år. Jeg skal ikke trætte Erhvervsbladets læsere med hele den politiske optakt til forslaget. Jeg vil nøjes med at konstatere, at der set fra min stol ikke er tvivl om, at vi er nødt til at stramme op omkring koncernernes efterlevelse af reglerne. Særligt dokumentationsstandarden lader meget tilbage at ønske.

Det er grunden til, at vi med lovforslaget både strammer kravet til dokumentationen og lægger bøde på manglende eller mangelfuld dokumentation.

Transfer pricing er primært en grænseoverskridende problemstilling, da der kun i helt særlige tilfælde er incitament til at flytte skattegrundlag indenfor landet grænser. Det er grunden til, at vi hidtil kun har haft dokumentations- og oplysningspligt ved grænseoverskridende transaktioner.

EF-domstolen har i den senere tid strammet meget op for at sikre, at der ikke er regler, som forskelsbehandler nationale og grænseoverskridende transaktioner. For at sikre at de danske regler er i overensstemmelse med EU reglerne og for at undgå et nederlag ved EF-domstolen, så er det ganske enkelt nødvendigt at vi ændre vores regler, så nationale og grænseoverskridende transaktioner behandles ens.

Med det som udgangspunkt er der overordnet to valg: Man kan droppe dokumentationspligten eller man kan lave ens regler for alle transaktioner.

Som jeg allerede har nævnt er det en opstramning af reglerne der er brug for ¿ ikke en afskaffelse. Man skal være politisk tonedøv for at nå til det modsatte resultat.

Det er klart, at det i sig selv medfører yderligere administrative byrder. Det er derfor samtidig valgt at undtage mindre selskaber for pligterne. Der er altså tale om, at vi breder pligten ud, men vi indsnævrer samtidig kredsen til den gruppe, hvor der er det største behov for dokumentation. Allerede her er der således taget et meget betydeligt hensyn til at minimere de administrative byrder. Herudover er det valgt, at vi ikke indfører en erklæringspligt for revisor, som der oprindeligt var lagt op til. Det sker også af hensyn til de administrative byrder, hvor der er ske en afvejning af, om byrderne står mål med værdien af erklæringen, når der samtidig indføres bøder. Bøderne var ikke med i den 8-punkts-plan, hvori erklæringspligten indgik.

Formålet med erklæringspligten og bøderne er det samme ¿ nemlig at starte en proces internt i selskaberne, der gør at dokumentationsstandarden forbedres mærkbart.

Helst havde vi set, at det ikke var nødvendigt at udbrede dokumentationspligten til nationale forhold. Men når det nu ikke kan være anderledes, så har vi gjort hvad vi kunne for at målrette pligterne og dermed minimere de administrative byrder.