Regeringen klar med fødevare-kørekort

Alle dagligvarebutikker og restauranter skal fremover have et særligt kørekort til at drive forretning, lyder et nyt forslag fra regeringen. Dagligvarehandlen er positiv, mens restaurationsbranchen er dybt splittet.

Læs mere
Fold sammen
Regeringen vil indføre krav om et kørekort til alle, som driver en dagligvarebutik eller en restaurant. Det nye såkaldte udvidede næringsbrev skal fungere som en tilladelse til at drive fødevarevirksomhed, der ligesom et almindeligt kørekort kan inddrages, hvis en butiksejer overtræder loven.

Idéen med det nye kørekort er ifølge Venstres fødevarepolitiske ordfører Henrik Vestergaard at komme noget af den udbredte økonomiske svindel inden for branchen til livs.

»Kørekortet skal gøre det lettere at lave sanktioner over for personer, der ikke overholder loven. Ved flere overtrædelser kan de simpelthen ved en domstol fratages retten til at drive forretning,« siger Henrik Vestergaard.

Kørekortet kommer til at gælde alle former for fødevarevirksomhed lige fra kiosker og købmænd til pizzeriaer og hotelrestauranter, men dog ikke grossister og producenter af fødevarer.

Alle, der i øjeblikket driver en fødevarevirksomhed, vil automatisk få et fødevare-kørekort. Nye iværksættere i branchen skal derimod bestå en test om lovgivning og regler, inden de kan få tilladelse til at starte en ny forretning.

Horesta positive
Mens daglivarehandlen tager positivt imod det nye kørekort, har det skabt dybt splittelse i restaurationsbranchen, hvor de to store organisationer Horesta og Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC) er rygende uenige. Horesta, der hovedsageligt repræsenterer hotelrestauranterne og de større kæder som McDonald's, er meget positive over for forslaget.

»Erfaringerne viser, at bøder ikke er nok til at bekæmpe restauranter, som ikke overholder loven. Derfor er vi glade for, at der nu bliver lagt op til at tage skrappere midler i brug,« Lone Njor Hulth, direktør i Horesta.

Omvendt frygter Danmarks Restauranter og Cafeer, at kørekortet vil drukne de mindre fødevarevirksomheder i besværlig administration.

»Vi er meget kraftige modstandere af et kørekort, fordi det vil give en masse administrativt bøvl, og desuden er det langt fra sikkert, at et kørekort vil skabe mindre svindel,« siger Carsten Kruuse, informationschef i Danmarks Restauranter & Cafeer.

Hvem skal betale?
Lovforslaget om det nye fødevare-kørekort vil blive præsenteret i Folketinget i løbet af foråret, men finansieringen står stadig tilbage som en af de uafklarede knaster. Opstarten af kørekortet vil koste omkring ti mio. kroner, mens driften vil løbe omkring 12-13 millioner.

»Vi har endnu ikke lagt os fast, men vi er åbne for en model med et årligt gebyr fra fødevarevirksomhederne. Et sådant gebyr, mener vi ikke, er i strid med skattestoppet,« siger Henrik Vestergaard (V).

Både De Samvirkende Købmænd og restaurationsbranchen vil gerne betale for selve kørekortet og testen, men de vil ikke acceptere et fast årligt gebyr for alle virksomheder i fødevarebranchen.

Et alternativt flertal for fødevare-kørekortet med venstrefløjen, S og DF har nu fået Regeringen til at spille ud med sit eget lovforslag.

Dansk Folkeparti ser umiddelbart positivt på Regeringens udspil, men da detaljerne i forslaget endnu ikke er helt på plads, er det fortsat uvist, om der vil være flertal for lovforslaget i Folketinget.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra erhvervsminister Bendt Bendtsen.