Når regeringen fredag fremlægger sit finanslovsforslag for 2025, bliver det også med en længe ventet fyring af omkring 1.000 ansatte i den statslige administration.
Det bekræfter finansminister Nicolai Wammen (S) til Ekstra Bladet.
Regeringen har længe varslet et opgør med stigende bureaukrati og de såkaldte kolde hænder, som antallet af er steget markant de seneste år.
Tendensen ses både i kommuner og regioner, men især i staten er der sket en markant vækst.
Eksperter har tidligere fortalt Berlingske, at der er tale om et »våbenkapløb« i den offentlige sektor, og Kommunernes Landsforening har kaldt udviklingen »uundgåelig«, fordi der er kommet så meget ny lovgivning fra Christiansborg.
På syv år er antallet af ansatte i styrelser og departementer vokset med 48 procent svarende til mere end 14.000 ekstra ansatte.
Som Berlingske tidligere har beskrevet, medfører det en ekstraudgift på 8,2 milliarder kroner, hvis man regner med en gennemsnitlig lønudgift i staten på 580.000 kroner pr. årsværk.
Derfor har det længe været annonceret, at regeringen vil spare 400 millioner kroner på administration i staten fra 2024 til 2027.
Og nu kommer der altså yderligere besparelser.
40.000 akademikere
Den offentlige sektor rundede sidste år 100.000 administrative ansatte for første gang.
Stigningen skyldes særligt én gruppe af medarbejdere, der har gjort sit indtog på statens område.
Siden 2016 er der kommet 14.800 flere akademikere til det offentlige. Således steg antallet af administrative medarbejdere med lange videregående uddannelser – og dertil højere lønninger – til mere end 40.000 i 2023.
»Det er trods alt sådan, at akademikere får mere i løn end kontoruddannede. Så hvis deres kompetencer ikke er nødvendige for at udføre opgaverne, er det en for dyr omkostning,« har Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, tidligere sagt til Berlingske.
Stigningen skete især i forbindelse med indsatsen mod coronavirus, der krævede en større offentlig sektor, og derfor forventede Finansministeriet også, at tallet ville falde af sig selv efterfølgende.
Men det er altså ikke sket.
Og flere eksperter har svært ved at finde den gode forklaring på, hvorfor det offentlige har brug for de mange ekstra akademikere.
En lille besparelse
Planen om nedskæring af 1.000 årsværk blev varslet tilbage i maj, hvor den blev mødt af kritik fra flere sider.
Sammenlignet med 2019, hvor Socialdemokratiet overtog Finansministeriet, er antallet af administrative medarbejdere i staten steget med 12.850. Et tal, der får de 1.000 årsværk til at synes som en dråbe i havet.
Direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen sagde på daværende tidspunkt til Berlingske, at hensigten er positiv, men at man gerne ser større ambitioner.
Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, var mere skarp i kritikken og kaldte det »voldsomt uambitiøst«, mens Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, sagde, at »det svarer til, at man forsøgte at slukke en husbrand med sin vandkande«.
Fagforeningen Djøf, der repræsenterer en stor del af de statsligt ansatte, har tidligere sagt til Berlingske, at man bakker op om en afbureaukratisering af det offentlige, men at det bliver svært i praksis med det høje arbejdspres, man ser i den offentlige sektor.
I et skriftligt svar til Ekstra Bladet skriver formand Sara Vergo, at politikerne skal gøre sig klart, hvilke opgaver man ikke længere vil have løst.
»Det er ikke holdbart, hvis det betyder, at de medarbejdere, der er tilbage, bare skal løbe endnu hurtigere,« skriver hun til Ekstra Bladet.
