Regeringen er klar med milliardgarantier og sparekrav: »Danmark risikerer at mangle energi«

Flere af regeringens ministre gav torsdag en status på gassituationen i Eigtveds Pakhus og præsenterede en række initiativer, som skal få danskerne sikkert gennem vinteren. Blandt andet går det offentlige en koldere tid i møde – også indenfor.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, erhvervsminister Simon Kollerup, skatteminister Jeppe Bruus samt Kristoffer Böttzauw, direktør i Energistyrelsen, gav status på den danske energikrise og præsenterede en række nye initativer på et pressemøde torsdag eftermiddag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den europæiske energikrise stikker dybt og er alvorlig.

Derfor præsenterede flere af regeringens ministre på et pressemøde i Eigtveds Pakhus torsdag eftermiddag en række initiativer, der skal afhjælpe krisen og få danskerne sikkert gennem vinteren.

Initiativerne indebærer en statslig milliardgaranti for at holde hånden under energimarkedet samt en række obligatoriske sparekrav, hvor »det offentlige skal gå forrest«.

»Krigen i Ukraine og Putins brug af gas som et politisk våben har bragt os i en historisk energikrise. Priserne er steget markant, og vi ser ind i en vinter, hvor Danmark og Europa risikerer at mangle energi,« lød det indledende fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) på pressemødet, hvor han var flankeret af erhvervsministeren, skatteministeren og direktøren for Energistyrelsen.

Pressemødet kom, efter at den russiske gaskæmpe Gazprom fredag meddelte, at den vigtige gasrørledning Nord Stream 1, som forsyner Europa med gas, er blevet lukket på ubestemt tid, mens EU-Kommissionen onsdag foreslog en række historiske indgreb i energimarkedet.

Dan Jørgensen slog dog fast på pressemødet, at Danmark ikke står i en situation lige nu, hvor vi har et akut problem i forhold til energiforsyningen. Men meget kan ændre sig, hvis vi ser ind i en kold vinter.

Målet er at undgå, at man bliver nødt til at iværksætte nødplanen, som indebærer, at gasleverancerne bliver helt eller delvist kappet til nogle af landets største virksomheder.

Et af pressemødets vigtigste budskaber var derfor, at vi har brug for at spare på energien – og det skal ske nu, lød det.

Således præsenterede Dan Jørgensen en række tiltag, som skal gennemføres i det offentlige, som altså kommer til at gå en koldere tid i møde – også indenfor.

Tiltagene indebærer nemlig, at temperaturen indendørs skal holdes på 19 grader, og at radiatorerne først må tændes, når temperaturen er faldet til under dette niveau.

Generelt opfordres private hjem og virksomheder til også at spare på energien. Derfor vil Energistyrelsen også igangsætte en endnu større sparekampagne med gode råd.

100 milliarder kroner

For at holde hånden under energimarkedet præsenterede erhvervsminister Simon Kollerup (S) på pressemødet en midlertidig statsgarantiordning på 100 milliarder kroner.

»Hvis energipriserne fortsætter himmelflugten, kan elselskaberne få svært ved at leve op til deres kontrakter – de kan komme i problemer med likviditeten. Det kan i sidste ende betyde, at nogle elselskaber risikerer at knække nakken,« sagde Simon Kollerup.

Dermed følger Danmark i fodsporene på Sverige og Finland, som ligeledes har stillet milliardgarantier til rådighed for hårdt pressede elselskaber.

Frygten er, at selskaberne løber tør for likviditet, og at energimarkedet dermed kan kollapse.

Det skyldes, at mange elselskaber selv har låst milliarder af kroner i garantier, når de for eksempel binder sig til at sælge energi på fastpriskontrakter flere år frem i tiden. I mellemtiden fortsætter energipriserne med at stige.

Garantiordningen er indgået som en bred aftale mellem Folketingets partier, der tæller Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, De Konservative, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Moderaterne.

Ifølge aftaleteksten bag ordningen vil det være elproducenter og elhandelsselskaber, som varetager den såkaldte produktionsbalance, som kan få adgang til garantiordningen. Der er tale om en liste på 21 danske selskaber, som blandt andre tæller HOFOR, Energinet og Norlys.

»Garantien skal sikre stabiliteten på elmarkedet,« lød det fra Kollerup.

Hjælp til danskerne regninger

Blandt de fremmødte journalister var det helt store tema, hvad regeringen vil gøre ved danskernes høje el- og gasregninger.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) anerkendte, at den hjælp, der er sendt ud indtil videre, ikke hjælper alle tilstrækkeligt.

»Der bliver arbejdet på at finde løsninger. Men vi kan ikke hjælpe alle – langtfra,« sagde skatteministeren og nævnte, at regeringen fortsat ser på elafgiften, som indtil videre er blevet sænket med fire øre pr. kilowatt-time, så den nu er 68,8 øre.

Regeringens ministre understregede flere gange i løbet af pressemødet, at det vigtigste i både EU og Danmark er at spare på strømmen i løbet af vinteren.

Eksempelvis går lidt over 50 procent af det offentlige strømforbrug til rumvarme, hvorfor et temperaturkrav her kan have stor effekt.

»Hvis man sænker temperaturen med én grad, sparer man fem procent på energiregningen,« sagde Energistyrelsens direktør, Kristoffer Böttzauw.

Hasteindkaldt til møde

Fredag er EUs energiministre, herunder Dan Jørgensen, indkaldt til et hastemøde for at drøfte fem forslag fra EU-Kommissionen, som skal afhjælpe energikrisen og sænke priserne.

Regeringen har generelt udtrykt støtte til samtlige forslag.

EU-Kommissionen har lagt op til historiske indgreb og til en omlægning af den måde, det europæiske energimarked fungerer på. Blandt andet ved at indføre et loft over indtjeningen hos energiselskaber, som producerer andre energiformer end gas.

Forslaget er endnu ikke færdiggjort, men der er lagt op til, at havvindselskaber eksempelvis skal levere en del af deres overskud til landenes statskasser, hvorefter dette overskud så skal gives tilbage til forbrugerne.

Erhvervsorganisationer som Dansk Industri og Green Power Denmark har begge udtrykt bekymring for, at et sådant tiltag kan gøre det mindre attraktivt at investere i den grønne omstilling. Til det lød det fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen:

»Et af de principper, vi har med i forhandlingerne, er, at vi skal være varsomme med, at vi ikke hæmmer den grønne omstilling. Men det er ikke i orden, at man høster overnormal profit, bare fordi man producerer grøn energi,« sagde Dan Jørgensen.