Råd: Boligejere risikerer stor gæld uden strammere lånevilkår

Det Systemiske Risikoråd ser fortsatte risici på boligmarkedet, efter at regeringen ikke har ville gribe ind.

Regeringen har valgt ikke at følge en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd, der handler om at stramme lånevilkårene på det danske boligmarked. (Arkivfoto) Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske boligejere risikerer at låne sig til uforholdsmæssig stor gæld, hvis ikke regeringen går ind og strammer lånevilkårene på boligmarkedet.

Sådan lyder det fra Det Systemiske Risikoråd, efter at regeringen i sidste uge afviste at følge en henstilling fra rådet om at stramme lånevilkårene.

Rådet, der blev nedsat efter finanskrisen, har henstillet til, at muligheden for afdragsfrihed for højt forgældede låntagere bliver begrænset.

Den henstilling har regeringen dog ikke valgt at følge.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har argumenteret for, at der ser ud til at være kommet mere ro på markedet, der har været brandvarmt under corona.

På baggrund af regeringens beslutning vurderer rådet, at systemiske risici relateret til afdragsfrihed til højt forgældede boligejere forbliver uadresserede.

»Danske boligejere vil fortsat have adgang til afdragsfrie realkreditlån helt op til den maksimale lånegrænse.«

»I kombination med de meget lave renter tilskynder afdragsfriheden til, at boligejere kan gældsætte sig uforholdsmæssigt højt,« skriver rådet i en pressemeddelelse.

Rådet har henstillet til, at boligejere ikke skal kunne optage afdragsfrie realkreditlån mod pant i fast ejendom, hvis belåningen er over 60 procent.

Afdragsfrie lån er lån, hvor man i perioder ikke betaler af på gælden, men kun betaler rente og bidragssats.

Det Systemiske Risikoråd holder øje med mulige finansielle risici og skal være med til at forhindre, at nye kriser rammer Danmark.

Rådet har dog kun en rådgivende rolle. Det er derfor ikke sikkert, at rådene følges, hvilket altså heller ikke har været tilfældet i denne sag.

Når rådet kommer med en henstilling, skal regeringen senest tre måneder efter følge henstillingen eller forklare, hvorfor det ikke bliver tilfældet.

/ritzau/