Qatar tæt på at overtage kendt bydel i London

Det kendte forretningskvarter i London, Canary Wharf, bliver måske overtaget af blandt andre Qatars statslige investeringsfond efter et bud på 2,6 milliarder pund. Om det bliver en realitet afhænger af, om der kommer et højere bud.

The Canary Wharf huser en lang række store finansielle virksomheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: TOBY MELVILLE

Qatars statslige investeringsfond og de canadiske investorer Brookfield Property Partners LP er indstillet til at få kontrol over Londons Canary Wharf forretningskvarter i en handel på 2,6 milliarder pund.

Den mulige overtagelse kommer efter de største aktionærer i Songbird Estates PLC, som ejer 69 procent i Canary Wharf Group, har besluttet at bakke op om et fælles overtagelsestilbud fra Qatar Investment Authority og Brookfield.

Det skriver Wall Street Journal.

Qatars investeringsfond sidder på 29 procent af Songbird, og mens Songbird's bestyrelse synes, at tilbuddet ikke skal blive til mere end blot et tilbud, så er aktionærerne villige til at sælge.

»Det er nu bestyrelsens opfattelse, at hver enkelt af de større aktionærer agter at acceptere tilbuddet,« sagde Songbird onsdag.

Om tilbuddet bliver til et salg hviler på, om Songbird's øvrige storaktionærer - den amerikanske investor, Simon Glick, China Invesment Group og Morgan Stanley, som sidder på næsten 80 procent af selskabet - ville tage imod tilbuddet før torsdagens deadline.

Det, det tilbageholder en tommel op for tilbuddet er, at man gerne vil have et højere bud. Et højere tilbud har dog ikke været inden for rækkevidde, og det lader til, at der ikke vil komme et bedre bud inden torsdagens frist for aktionærerne at tage imod tilbuddet.