Pundet sendt til tælling inden nyt Brexit-drama: »Vi er fanget i skærsilden«

Storbritannien står uden premierminister, og landet står til at forlade EU 31. oktober – med eller uden en aftale. Usikkerheden har igen hevet pund ned i sølet, og det er nu faldet til det laveste niveau siden januar.

Brexit er stadig i limbo, og der er svært at forudsige, hvor det hele ender. Først skal Storbritannien have en ny statsminister. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Reuters/Hannah Mckay/Ritzau Scanpix

Pundet er igen blevet finansmarkedets boksebold, når det kommer til Brexit-tumulten, og den engelske valuta er tilbage i sit laveste niveau siden januar.

Tirsdag har den været helt nede at vende i en kurs på 8,36 kroner, hvilket betyder, at pundet nu har tabt fem procent på bare tre måneder. I midten marts kostede valutaen nemlig 8,80 kroner, da der var spirende optimisme om, at Brexit ville ende med et blødt farvel til Den Europæiske Union.

Men spol så frem til juni, hvor Storbritanniens exit fra EU nærmest aldrig har været mere kaotisk. I fredags stoppede Theresa May som premierminister, efter at hendes skilsmisseaftale gentagne gange var blevet nedstemt af parlamentet.

Nu er kampen sat ind for at finde landets næste statsminister. I øjeblikket peger alt på, at tidligere udenrigsminister og London borgmester Boris Johnson ender som statsleder. Johnson er – udover sit rodede hår og utallige upassende citater – kendt for at være en stærk brexiteer og fortaler for, at Storbritannien forlader EU uden en aftale, hvis der ikke kommer bedre vilkår på bordet.

»Johnson er mere villig til at omfavne no deal både som det endelige mål og som forhandlingstaktik. Markedet vurderer, at risikoen for et hårdt Brexit er gået op, og det får pundet til at falde,« siger James Athey, porteføljeforvalter hos Aberdeen Standard Investments i London.

Siden Brexit-afstemningen i juni 2016 har pundet udviklet sig til et barometer for politisk usikkerhed i Storbritannien. Når der har været udsigt til en aftale, er det oftest steget, mens ustabilitet – som nu – har fået pundet til at falde. Storbritannien skulle i første omgang være trådt ud af EU 29. marts 2019, men fik udskudt deadlinen, fordi medlemmerne af det britiske parlament ikke kunne blive enige om en endelig aftale.

May havde ellers fået en aftale på plads med Bruxelles, men Underhuset afviste den på grund af forvirring over, hvad der på sigt kommer til at ske med den irske grænse. EU har flere gange stået fast på, at det ikke vil åbne for nye forhandlinger med en ny premierminister, og dermed er det uklart, om for eksempel Boris Johnson vil være i stand til at sikre en bedre aftale.

Den værste af alle verdener

Brexit-deadlinen er nu rykket til 31. oktober, men den kan ende med at blive udskudt yderligere, alt efter hvilken retning den nye premierminister vælger. Athey forklarer, at netop usikkerheden om, hvornår Brexit bliver en realitet i øjeblikket er værre end udsigterne til et hårdt Brexit.

»Vi er fanget i skærsilden, og vi befinder os i den værste af alle verdener. Den konstante følelse af ikke at vide, om vi er inde eller ude, er begyndt at vise sig i nøgletallene,« siger han.

»Et hårdt Brexit er selvfølgelig ikke det ideelle udfald. Det vil være forstyrrende på den korte bane, og vi aner ikke, hvad der vil ske med vores forhold til EU. Men lige nu er en kortvarig forstyrrelse en pris, der er værd at betale for at ende den uendelige usikkerhed. Ethvert resultat – hårdt eller blødt Brexit – er bedre end den situation, vi står i lige nu,« lyder det fra James Athey.

Han vurderer, at pundet kan falde til 8,10 kroner, hvis Boris Johnson bliver valgt som premierminister. Grunden til, at faldet ikke bliver kraftigere, er ifølge hans forklaring, at eurozonen også vil komme under økonomisk pres, hvis samhandlen og forholdet mellem Storbritannien og resten af Europa bryder sammen.

Mange europæiske virksomheder er afhængige af at afsætte varer til briterne – som for eksempel franske vinbønder og tyske bilproducenter – så et hårdt Brexit vil formentlig ikke kun ramme Storbritannien.

Brexit-balladen kører sideløbende med handelskrigen mellem USA og Kina, der også er begyndt at ramme den globale økonomi. Den amerikanske jobrapport fra sidste uge var blandt andet langt værre end ventet, mens tysk industriproduktion er sendt i dørken. Danske Bank har netop nedjusteret sin prognose for global vækst til 3,2 pct. i 2019 fra 3,6 pct. tidligere.