Projektsalget banket i bund: I efteråret 2022 skete der noget drastisk

Valgmulighederne er i øjeblikket meget begrænsede, hvis man gerne vil flytte i spritnyt i landets hovedstad. Det har en særlig forklaring. Men flere peger på, at der så småt er ved at ske en vending i markedet for projektsalg efter en periode med strid modvind fra alle fronter.

Ejendomsmægler Lone Bøegh Henriksen (tv.) fra Home skal snart i gang med salget af de sidste projektlejligheder på Papirøen i det centrale København. Søren Bidstrup

Panoramaudsigt over havnefronten fra både det store åbne køkken-alrum og den tilstødende opholdsstue med adgang til den rummelige altan. Duften af maling. Gulve uden ridser. Forældresoveværelse med walk-in og eget badeværelse, to gode børneværelser og mulighed for at tilkøbe privat parkeringsplads.

Mange drømmer om at flytte i spritnyt. Og under coronakrisen valgte en del at udleve drømmene. Men det er ikke længere helt så nemt at få fingrene i en såkaldt projektbolig, som man ofte køber, mens den stadig er på tegnebrættet.