Professor: Godt med en ny kurs hos centralbanker

Flere af verdens største centralbanker er på det seneste slået ind på en ny kurs, hvor de lover lave renter meget lang tid fremover. Det er helt fint, vurderer en dansk ekspert i pengepolitik.

Bank of England har lovet briterne at holde renten nede på det laveste niveau i bankens 300 år lange historie, indtil arbejdsløsheden falder til under syv procent af arbejdsstyrken. Foto: Andrew Cowie
Læs mere
Fold sammen

Den britiske centralbank, Bank of England, har netop lovet at holde renten nede på det laveste niveau i bankens 300 år lange historie, indtil arbejdsløsheden falder til under syv procent af arbejdsstyrken.

Det er sket, selv om inflationen i Storbritannien lige siden november 2009 har ligget over de to procent, der ellers udgør en øvre smertegrænse for Bank of England. Kun i tre måneder siden november 2009 har inflationen været under 2,5 procent. Det har fået en del kritikere til at pege på, at centralbankerne stadigt flere steder er under et stigende politisk pres og begynder at bløde op på deres ellers så benhårde kamp mod inflation.

I stedet rettes blikket i stigende omfang mod andre ting såsom vækst og flere nye job. Siden begyndelsen af 1980erne har uafhængige centralbanker med et inflationsmål ellers været en vigtig grundpille i stort set alle vestlige lande. Men professor David Dreyer Lassen fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet frygter ikke, at de nye pengepolitiske mål anfægter centralbankens uafhængighed, eller lægger ansvaret for udviklingen i arbejdsløsheden over på centralbankens skuldre.

Åbenhed og troværdighed

»For centralbanken både i USA og Storbritannien siger bare noget åbent, som de ville have gjort alligevel. Så de har ikke ændret politik eller prioriteringer. De forklarer sig bare på en anden måde. Det er med til at skabe en større åbenhed og troværdighed om, at de virkelig vil holde renten lav meget længe fremover, når de knytter renten sammen med udviklingen i arbejdsløsheden,« siger David Dreyer Lassen.

Han peger også på, at renten på obligationer nogle gange har det med at stige hastigt, hvis der opstår forventninger om, at centralbankerne vil sætte renten op. Men de forventninger vil nu blive mere realistiske og først begynde at opstå, når ledigheden er blevet lavere. Set på den måde kommer pengepolitikken til at fungere bedre.

Bank of England har også indbygget to flugtveje, som gør det muligt at sætte renten op, selv om ledigheden stadig er over syv procent af arbejdsstyrken. Det kan den gøre, hvis det vurderes, at inflationen i de næste 18 til 24 måneder vil ligge over 2,5 procent, eller hvis de begynder at frygte, at den lempelige pengepolitik kan true den finansielle stabilitet.

»Så samlet ser jeg ikke dette her som en krænkelse af centralbankernes uafhængighed. Den er stadig uanfægtet,« siger David Dreyer Lassen.

Væksten skal holdes oppe i USA

Federal Reserve i USA har også sagt, at de vil holde renten lav, indtil ledigheden kommer under 6,5 procent af arbejdsstyrken, og inflationen ikke overstiger 2,5 procent. Men Federal Reserve har et andet og mere bredt formuleret mål, end både Bank of England og Den Europæiske Centralbank (ECB). Den amerikanske centralbank skal således tænke på både at holde inflationen nede og væksten oppe, mens ECB og Bank of England skal have fokus mere rettet mod at holde inflationen nede.

ECBs præsident, italienske Mario Draghi, har sagt, at ECB vil holde renten »på det aktuelle eller et lavere niveau meget længe fremover«. Tidligere har han også sagt, at banken vil gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at redde euroen.

Bank of England har også understreget, at den ikke automatisk begynder at sætte renten op, hvis arbejdsløsheden falder til under syv procent, hvilket den først venter vil ske engang fremme i den sidste halvdel af 2016. Det afhænger af, hvordan økonomien ser ud til den tid, om renten skal hæves, fastslår Mark Carney, der er den nye topchef for den britiske centralbank, der har hovedsæde i Threadneedle Street i London.