Produktion udvides

Læs mere
Fold sammen
Novo Nordisk skyder en halv mia. kr. i udvidelse af insulinproduktionen i USA over de næste tre år. Med investeringen på 100 mio. dollar slår Novo Nordisk Inc. dybere rødder i USA og kommer samtidig til at afholde flere udgifter i dollar. Ved at afholde flere udgifter i lokal valuta mindsker den danske koncern konsekvensen af den svage dollar.

I forvejen er produktionen blevet udvidet på fabrikken i Clayton, Ohio. I 2000 var der 198 ansatte. I dag er tallet kommet op på 374.

Novo Nordisk er verdens største producent af insulin, men størstedelen af produktionen sker i Danmark. I 2003 lancerede Novo Nordisk en plan for, hvordan produktionen skal spredes over hele verden. Nye fabrikker skyder nu derfor op i Kina og Frankrig. Samtidig udvides produktionen i Brasilien og USA. Crone