De seneste år har danske privathospitaler oplevet en række konkurser og opkøb – senest af Hamlet – men den foreløbige udvikling kan meget vel vise sig kun at være et lille skvulp i vandet, før en stor bølge af konkurser og fusioner skyller ind over privathospitalerne, der er presset økonomisk fra alle sider.

Sådan tegner billedet sig ud fra en ny rundspørge fra Berlingske Research blandt landets privathospitaler om deres økonomiske forhold og fremtidsplaner.

Rundspørgen viser således, at knap fire ud af ti privathospitaler føler sig lukningstruede, samtidig med at to ud af tre privathospitaler er interesserede i at blive opkøbt eller finde en samarbejdspartner for at skaffe ny kapital.

»Tallene viser klart, at vores medlemmer er under hårdt pres, der særligt skyldes faldende priser fra både den offentlige sektor og fra forsikringsselskaberne,« siger Jens Jakobsen, der er næstformand i Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Den analyse bakker Jes Søgaard, professor og direktør for Dansk Sundhedsinstitut, op. Han mener, at det er »op ad bakke« for branchen lige nu. Han peger på, at det offentlige har forsøgt at omlægge en del af samarbejdet med de private sygehuse, så regionerne, i stedet for at bruge det frie sygehusvalg, har indgået længerevarende kontrakter.

»Priserne i de længerevarende kontrakter er faldet med 20-30 procent i forhold til under det frie sygehusvalg. Og de faldende priser har smittet af på priserne hos forsikringsselskaberne,« siger han.

Han fremhæver desuden øget effektivisering i den offentlige sundhedssektor samt et fald i antallet af sundhedsforsikringer som følge af den økonomiske krise som årsager til privathospitalernes økonomiske udfordringer.

Udfordringerne i branchen bliver endnu tydeligere, når man ser på privathospitalernes samlede driftsresultat, der styrtdykkede fra et overskud på 123 millioner kroner til et underskud på 38 millioner kroner fra 2008/2009 til 2009/2010.

Udskilningsløb

De økonomiske problemer for landets privathospitaler vil medføre dramatiske ændringer for branchen, hvor mange af dem må lide en stille død eller slå pjalterne sammen med andre. Det mener alle de eksperter og aktører, Berlingske har talt med.

»De stærkt faldende priser betyder større krav til de private hospitalers størrelse. I dag er de fleste for små. Derfor dør forretningen – medmindre man vokser,« siger den tidligere konservative sundhedsminister og nuværende adm. direktør for Aleris Privathospitaler, Jakob Axel Nielsen, der mener, at branchen er i gang med en »helt naturlig« konsolideringsproces.

Ifølge Jes Søgaard er der brug for at rydde op i branchen, efter at den tordnede af sted i sidste halvdel 00erne.

»Fra 2005 til 2008 gik det lidt for stærkt. Der kom simpelthen for mange små klinikker og hospitaler for hurtigt. Høje takster og lange ventelister i det offentlige gav i den periode et rigtigt godt udgangspunkt for at tjene penge. Men de tider er ovre,« fastslår han.

Det private sundhedsvæsens rolle i den samlede sundhedssektor har i mange år været en politisk kampplads mellem den røde og blå blok. Men i dag trækker Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, mest af alt på skuldrene over udviklingen i det private sygehusvæsen:

»Det private sygehusvæsen har ligesom alle andre brancher selv ansvaret for at få kunder i butikken. Det vigtigste er, at borgerne bliver behandlet,« siger hun.

INFOshop: Brancheanalyse: Privathospitaler har blodrøde tal på bundlinjen

Sundhedstegn

Uden at ville pege på om politikerne har svigtet det private sygehusvæsen, mener Jens Jakobsen, at politikerne bør have gevinsterne ved et stærkt privat sygehusvæsen for øje.

»Det er fornuftigt at have et velfungerende og diversificeret privat marked, fordi vi ved at sikre økonomien kan fortsætte med at tilbyde ekstra kapacitet og kvalitetsudvikling, der også kan komme de offentlige sygehuse til gavn,« siger han.

Men udviklingen kan give privathospitalerne en fordel på langt sigt.

»Konsolideringen kan være både godt og skidt. Så længe vi ikke ender i et monopol, kan det sagtens være et sundhedstegn, at vi får flere robuste enheder, der giver mulighed for bedre kapacitet og kvalitet. Derved kan privathospitaler fortsætte – eller i endnu højere grad end i dag deltage i forskning og udvikling,« siger Jens Jakobsen.

Det giver Jes Søgaard ham ret i. Også for patienterne kan konsolideringen på længere sigt vise sig at være en fordel.

»Der har været for mange private udbydere til at vurdere kvaliteten af dem alle sammen. Desuden giver det fordele i forhold til specialisering, og det er også nemmere for regionerne at arbejde med 40-50 enheder i stedet for de nuværende 286,« siger han.

Privathospitalerne udfører 2,3 procent af de samlede opgaver i hele sundhedsvæsnet.

INFOshop: Hele rundspørgen, der ligger til grund for denne artikel kan erhvervs her