Priserne på korn og energi er gået i vejret siden krigsudbuddet i Ukraine, og det kan ses i regnskabstallene for grovvarekoncernen DLG.

Her nåede omsætningen i første halvår i år helt op på 37 milliarder kroner, hvilket er 11 milliarder kroner mere end i samme periode sidste år.

Få Business-update hver eftermiddag

Hver eftermiddag læser vi op på dagens nyhedsbillede og giver dig et overblik i din indbakke over, hvad der sker i erhvervslivet og økonomien lige nu.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig eftermiddagens vigtigste nyheder fra dansk erhvervsliv, børserne og udland man-fredag kl.16:30. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.

Bundlinjen er også vokset, men dog ikke lige så kraftigt. Resultatet før skat endte på 367 millioner kroner mod 298 millioner sidste år.

Koncernchef Kristian Hundebøll betegner resultatet som »særdeles tilfredsstillende«.

»Den store stigning i omsætningen skyldes til dels de prisstigninger, vi har set på korn, råvarer og energi, men vi har også haft en stor salgsfremgang inden for vores energiprodukter i Tyskland,« siger han i en kommentar til regnskabet.

Ud over de generelle prisstigninger på korn og råvarer har krigen i Ukraine påvirket DLG på den måde, at man har stoppet alle aktiviteter i Rusland.

Det kan ses i regnskabet, hvor ejerandelen i den russiske vitaminfabrik AV Nutrismart er nedskrevet med 80 millioner kroner.

Og så kan det mærkes, at afregningspriserne for grisekød er meget lave for tiden.

»Vi er udfordrede på salget af grisefoder som følge af de svære markedsforhold for griseproducenterne.«

»Vi forventer, at den tendens vil blive forstærket i andet halvår, og da grisefoder er et stort forretningsområde for os, kræver det, at vi tilpasser os de nye markedsforhold,« siger Kristian Hundebøll.

Forventningen til høsten, som så småt er gået i gang rundt omkring, er, at den kommer til at ligge over sidste års niveau i både mængde og kvalitet.

/ritzau/