Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Arlas omsætning voksede i 2022 med hele 23 procent til 103 milliarder kroner. Væksten var stort set udelukkende drevet af prisstigninger.
Det viser koncernens årsregnskab torsdag morgen.
»Et stagnerende udbud og en stabil efterspørgsel medførte stigende markeds- og detailpriser, hvilket bidrog positivt til stigningen,« skriver Arla i forbindelse med regnskabet.
Koncernen forventer, at inflation fortsat vil være en faktor, og at det kommer til at påvirke forretningen igen i år, siger Arla-topchef Peder Tuborgh i regnskabet.
»2023 bliver utvivlsomt endnu et vanskeligt år med et udfordrende globalt økonomisk miljø og fortsatte effekter af krigen i Ukraine, som påvirker både energimarkedet og forsyningskæderne.«
Selvom omsætningen er steget, har Arla oplevet, at flere produktkategorier er faldet i volumen. Det gælder blandt andet smør.
Inden for kategorien smør og smørbare produkter solgte man således syv procent færre produkter sidste år.
Smør er et af de produkter i supermarkederne, der har set den største stigning i pris det seneste år.
Arla ser dog et faldende omkostningspres hos landmændene i øjeblikket.
»Vi forventer derfor, at balancen mellem udbud og efterspørgsel på markedet for mejeriprodukter vil blive genoprettet i løbet af 2023,« siger topchefen.
»Imidlertid begyndte markedspriserne at falde kraftigt i fjerde kvartal af 2022, og vi forventer yderligere fald på råvaremarkederne i 2023.«
I 2023 ventes den samlede omsætningen at lande i intervallet 101 til 106 milliarder kroner.
/ritzau/