Priskrig på el-selskaber brudt ud

Med Elsams bud på Energi E2 åbnes ballet for en strukturtilpasning af elsektoren til det liberaliserede marked. For første gang sættes der en reel pris på et elselskab, og dermed er markedskræfterne sluppet løs på et område, der ellers indtil nu har været politisk kontrolleret.

Læs mere
Fold sammen
Banggrund

Ejerkredsen omkring NESA og andre el-selskaber kan se frem til at blive endnu mere forgyldt end hidtil antaget, hvis den vælger at sælge sine virksomheder.

Det står klart, efter at Elsam i går gik ind og gav et kontant bud på 3,9 milliarder kroner for NESAs ejerandel på 36 procent i produktionsselskabet Energi E2, der ejer 17 kraftværker på Sjælland.

Prisen er det første konkrete tilbud, der er blevet smidt på bordet i forbindelse med en overtagelse af et energiselskab, og tilbuddet betyder, at et bud på el-selskabernes rette værdi nu kommer frem.

Dansk Olie og Naturgas (DONG) har gennem længere tid vist interesse for at indgå en fremtidig alliance med NESA, og prisen for overtagelsen er blevet anslået til at ligge i nærheden af fire milliarder kroner.

Mere strategi

Det vurderes i branchen imidlertid til at være helt urealistisk, når Elsam byder 3,9 milliarder alene for Energi E2.

Buddet fra Elsam opfattes derfor mere som strategi for at presse prisen på NESA i vejret end reel tro på, at det kan lade sig gøre at få fingre i Energi E2. Der ligger nemlig en del forhindringer i vejen for, at NESA kan sælge sine ejerandele i Energi E2. Blandt andet kræver det, at alle aktionærer i Energi E2, hvoraf de største foruden NESA er Københavns Kommune og netselskabet SEAS, bliver enige om, at det er i orden, at NESA sælger sin andel og samtidig giver afkald på sin forkøbsret. Samtidig vil et salg af NESAs aktieandel blive kraftigt beskattet, hvis de sælges før 2003, fordi aktierne kun har været i selskabets eje siden medio 2000.

Statens rolle

Med buddet er der imidlertid åbnet for, at markedskræfterne nu kommer i spil, og anstændigvis kan aktierne i Energi E2 ikke sælges til en lavere pris, end hvad der er nu blevet budt.

Det får også konsekvenser for de spekulationer, der har været fremme omkring statens dobbeltrolle ved et eventuelt salg af NESA til DONG, som er et statsejet selskab. Som det ser ud i dag, vil Gentofte Kommune og Københavns Amt, der er hovedaktionærer i NESA ikke få noget ud af et salg, fordi gevinsten skal modregnes i deres bloktilskud. Det står i den såkaldte lex-NESA lov, der blev vedtaget under Svend Auken i 1997. Regeringen kan ophæve lex-NESA loven, men kan samtidig have en interesse i, at det kun sker, hvis prisen på NESA er så lav som muligt. Den pris kan dog ikke længere holdes i ro med Elsams bud.