Priser på selskaber har nået et lavpunkt

Læs mere
Fold sammen
Venturebranchen har netop overstået det dårligste år i meget lang tid. Investeringer i nye porteføljeselskaber

er rekordlav, antallet af frasalg er nærmest ikke eksisterende. Endnu et år er gået med at pleje de virksomheder,

man i forvejen har investeret i. Hos Dansk Kapitalanlæg forventer man, at 2004 vil byde på stigende priser på virksomheder,

og dermed større ventureaktivitet.







ErhvervsBladet har talt med Niels Kristian Agner, administrerende direktør for

alle danske ventureselskabers storebror Dansk Kapitalanlæg, om udviklingen i 2003 og forventningerne til 2004. Dansk Kapitalanlæg

har højst overraskende netop afsluttet et af de bedste år i de to årtier selskabet har eksisteret. I 2003, hvor

priserne på virksomheder er gået helt i bund, har Dansk Kapitalanlæg i modsætning til, hvad man skulle forvente

haft den næstbedste årlige indtjening på salg af porteføljevirksomheder - ca. 200 mio. kr. Kun overgået

af 2000, hvor salget af Giga indbragte 900 mio. kr. Også investeringsniveauet har været højere i år end gennemsnittet

de seneste fem år.



- Mod og timing er nøgleord i venturebranchen. Der er en tendens til, at man i branchen bruger

for meget tid på at udtænke langsigtede strategier og for lidt tid på at handle. Uanset hvordan markedet generelt

udvikler sig, så kommer der en masse interessante investeringer. Og når de dukker op, handler det om at tro på sig

selv og have mod til at investere ligegyldigt om markedet er på vej op eller ned, lyder det fra Niels Kristian Agner.

Tilpasset

lavt niveau

Efter alt at dømme må Dansk Kapitalanlæg dog erkende, at prisudviklingen på markedet betyder,

at selskabet ikke undgår sit første underskud siden starten i 1984. Nedjusteringer på porteføljens værdi

er den primære årsag til underskuddet, der forventes at lyde på 40 mio kr., som i sagens natur er urealiseret. Underskuddet

ryster da heller ikke Niels Kristian Agner, der ser frem til en række gode regnskabsår fremover.



- Jeg har svært

ved at forestille mig, at markedet bliver dårligere end det er i øjeblikket. Derfor føler jeg mig overbevist om,

at vi med de nedskrivninger vi har lavet i år, har tilpasset os til det absolutte lavpunkt. På den baggrund er der god

grund til at tro på nogle gode resultater i de kommende år, siger Niels Kristian Agner.



Dansk Kapitalanlæg

har fået lidt færre konkurrenter i løbet af 2003. Det samlede antal aktører i branchen er således

faldet til 68 virksomheder i alt, og den tendens fortsætter forudser Niels Kristian Agner. En udvikling man i mange andre brancher

ville hilse velkommen, men ikke hos venturefolket.



- Jeg er overbevist om, at der også i 2004 vil være en hel del

selskaber, der giver op eller trapper aktiviteterne ned. Det er en uheldig udvikling, fordi i forvejen er der jo højst 10 af

de mere eller mindre imaginære 68 registrerede ventureselskaber, der er aktive. For min skyld måtte der gerne komme 10

konkurrenter af Dansk Kapitalanlægs størrelse. Det ville ikke ødelægge vores muligheder for at drive en

god ventureforretning. Tværtimod. Markedet for ventureinvesteringer har potentiale til at blive mange gange større end

det er i dag, konstaterer Niels Kristian Agner.

Tålmodig kapitalDansk Kapitalanlæg er i en sjælden gunstig

position for en venturevirksomhed. På grund af de mange år selskabet har været i branchen, har man efterhånden

opbygget en anselig portefølje på knap 70 virksomheder. Derfor er der masser af selskaber at sælge ud af, hvis markedet

bliver bedre og priserne stiger. På den anden side har salg af bl.a. IT-successen Giga givet Dansk Kapitalanlæg så

mange penge i kassen, at man har råd til at holde på investeringerne og vente til bedre tider. I mellemtiden er der samtidig

penge til at investere og derved udnytte det lave prisniveau. I en branche, der ellers ikke er beskrevet som tålmodig, har udviklingen

gjort, at Dansk Kapitalanlæg er et af Danmarks mest tålmodige ventureselskab. Man holder på investeringerne i gennemsnitligt syv

år og seks måneder. Niels Kristian Agner håber dog, at udviklingen i året 2004 resulterer i stigende priser

og endnu flere salgssuccesser på. Et ønske, der primært begrundes i direktørens personlige forfængelighed. Som

mangeårig kaptajn for dansk ventures flagskib øjner han den dag, hvor han må forlade skuden og overlade roret til

andre. Og han vil gerne slutte af med bravour.



- Personligt har jeg været i virksomheden i 16 år, og jeg skal ikke

sidde her 16 år mere. Derfor har jeg et egoistisk ønske om, at der kommer fremgang i markedet på kort sigt, så

jeg får mulighed for endnu engang at vise, at vi gør det rigtige. Men Dansk Kapitalanlæg er i den heldige situation,

at der er mulighed for at drage fordel både, hvis markedet går op, men også hvis det går ned. Fremgangen skal

nok komme, men jo længere ud i fremtiden, det bliver, jo mere sandsynligt er det, at det er min afløser, der får

lov at præsentere resultaterne, siger Niels Kristian Agner.