Presset præsident angriber Enron

Modangreb: Præsident Bush går til angreb på Enron for at skærme sig selv mod kritik. Den kriseramte energigigant Enron fortsætter med at destruere bevismateriale, mens FBI rykker ind. Dynningerne efter skandalen fortsætter med at kunne mærkes i resten af erhvervslivet.

Læs mere
Fold sammen
NEW YORK

Præsident George Bush var muligvis i forvejen sur på sin gamle ven og økonomiske velgører, Ken Lay. Men nu er det personligt. Blandt de mange tusind aktionærer, Enron-direktøren har snydt, er nemlig også Bush' svigermor.

»Jeg er rasende over, at aktionærerne og de ansatte ikke kendte alle fakta om Enron. Min egen svigermor købte aktier sidste sommer, og de er ingenting værd nu,« sagde Bush tirsdag.

Nu er en aktiepost på 8.000 dollar selvfølgelig også en slags penge - selv for en præsidents svigermor. Den virkelige årsag til en serie bemærkelsesværdigt kraftige udfald fra Bush mod den største enkeltbidragyder til hans valgkampagne er imidlertid snarere kold politisk beregning.

Efter en lang juleferie er Kongressens medlemmer på vej tilbage til en ny samling i Washington, og en stor del af dem kan næsten ikke vente med at komme til at dreje pinden rundt i Enron, herunder selskabets intime forbindelser med præsidenten og hans regering.

Ti udvalg og underudvalg forbereder høringer om det uhyre indflydelsesrige energihandelsselskab, hvis uhyrlige bogføringskneb sendte aktiekursen op i skyerne, indtil det hele kollapsede i december. Mange vil prøve at fedte George Bush mest muligt ind i skandalen, og præsidenten og hans mænd manøvrerer derfor som gale for ikke at falde i den fælde.

Det vil være relativt let for demokraterne at fremstille republikanernes velvilje over for erhvervslivet i almindelighed og Enron i særdeleshed som i bedste fald naiv og i værste fald suspekt, mens demokraterne har en enestående chance for at fremstå som de kritiske reformatorer. Bush håber at bøje i neon, at hans gode forbindelser med Enron ikke er det samme som blind accept af bedrageri og lovbrud, og at hans erhvervsvenlige politik ikke sker på bekostning af almindelige amerikanere.

Konsekvenser

Det er disse PR-fronter, der formentlig vil præge Washington i den kommende tid på den altdominernede Enron-skandale. Blandt de mange konsekvenser, sagen kan få, er nye, strammere regler for offentlig kontrol med private selskaber - noget, der ellers ikke er traditionel republikansk politik.

Lovbrud og bedrageri var også temaet i Enron-hovedkvarteret i Houston, hvor forbundspolitiet FBI i forgårs rykkede ind. Det skete efter, at en tidligere direktør afslørede, at Enron-ansatte (de af dem, der endnu ikke var blevet massefyret) ufortrødent fortsatte med at destruere papirer, der dokumenterede Enrons byzantinske net af skuffeselskaber og fordækte partnerskaber - hvoraf hundredvis lå i eksotiske skattely som Cayman Islands - der satte selskabet i stand til at holde milliardgæld ude af regnskaberne.

At makulere disse dokumenter er ulovligt, efter at de amerikanske tilsynsmyndigheder har indledt en formel undersøgelse af selskabets spektakulære kollaps, der kulminerede med betalingsstandsningen i december.

Det er som bekendt ikke kun hos Enron, at makulatoren har kørt i højeste gear. Også hos selskabets revisionsfirma, Arthur Andersen, hvis formelle uafhængighed jo ellers skulle garantere kvaliteten af Enrons regnskaber, havde man travlt med at ødelægge dokumenter, der dokumenterede Arthur Andersens kendskab til Enron-korthusets konstruktion.

Ingen kommentarer

I går nægtede den nu fyrede chef for Andersens Houston-kontor, David Duncan, at vidne i de kommende høringer, medmindre man garanterede ham juridisk immunitet. Duncan befinder sig midt i den storm af retssager, der er på vej fra alle tænkelige involverede parter, og revisoren benyttede sig af sin forfatningssikrede ret til ikke af afgive belastende vidnesbyrd om sig selv. Og det siger vel i sig selv en del om graden af Arthur Andersens involvering i Enron-katastrofen.

Det er åbenbart ikke alle, der kan se omfanget af Arthur Andersens forsømmelser. I en af Enron-sagens utallige konsekvenser for amerikansk erhvervsliv besluttede revisorernes eget råd, der sikrer, at kollegaerne holder standarden i deres revision - Public Oversigth Board - tirsdag at nedlægge sig selv.

Det skete i protest mod, at de amerikanske tilsynsmyndigheder nu planlægger at oprette en uafhængig myndighedsinstans til at tjekke revisorerne fremfor at lade dem undersøge sig selv.